fbpx

Tursejleren får ny distributør

Med den nye postlov, som trådte i kraft 1. januar 2024, har Danske Tursejlere benyttet lejligheden til at give distributionen af Tursejleren et grundigt økonomisk gennemsyn. Dette har nu resulteret i, at der er indgået et samarbejde med en ny distributør. Læs med her og find ud af, hvad det betyder for dig.

Fremover bliver dit medlemsmagasin omdelt af FK Distribution. Dette gælder fra årets første blad, og det medfører et par ændringer, som du skal være opmærksom på:

Da FK Distribution også uddeler reklametryksager, skal du fremover finde Tursejleren blandt disse.
Siger du i dag ’ja tak til reklamer’ i din postkasse, så får du Tursejleren sammen med dine reklamer. Bladet ligger i det omslag, som sidder om reklamerne.

Siger du i dag ’nej tak til reklamer’, kommer bladet med en lille folder rundt om sig.

Desuden vil du opleve, at bladet som udgangspunkt lander i postkassen mellem kl. 9:00 onsdag morgen og kl. 22:00 torsdag aften i udgivelsesugen.

Hvis du mod forventning ikke skulle modtage Tursejleren i din postkasse, kan du udfylde formularen her.

Dette skal gøres senest 14 dage efter udgivelsesdatoen. Derefter sender FK Distribution bladet med Post Nord til dig.

Tursejleren udkommer på følgende dage i 2024:

1. Tursejleren nr. 1 – 13-14. marts
2. Tursejleren nr. 2 – 22.-23. maj
3. Tursejleren nr. 3 – 14.-15. august
4. Tursejleren nr. 4 – 13.-14. november

Herunder kan du se et eksempel på, hvordan det vil se ud, når du modtager Tursejleren fremover.

Vi håber, at du vil tage godt imod den nye distributionsform.