fbpx

Sådan anmelder du en skade

Når uheldet er ude, og skaden er sket, kan processen med at anmelde en skade virke overvældende, da det er en meget uvant situation at være i.

Vi har lavet denne guide for at give dig et klart overblik over, hvordan du effektivt og korrekt anmelder en skade.

Har du tegnet din bådforsikring gennem os, bliver dine skader behandlet hos forsikringsselskabet Søassurancen Danmark.

Igangsæt skadeanmeldelse med det samme

Det er afgørende at have alle relevante oplysninger klar. Dette inkluderer forsikringspolice, skadesrapporter, fotografier af skaden og vidneudsagn, hvis tilgængelige.

Det er vigtigt at du handler hurtigt, når skaden er sket. Det vil ikke kun accelerere selve behandlingstiden, men er simpelthen et krav fra forsikringsselskabet.

Og desto længere tid der går før skaden bliver anmeldt, desto sværere vil det blive for alle parter at belyse alle sider af sagen, hvilket kan resultere i en dårligere dækning til dig.

Sådan anmelder du en skade

Start med at kontakte dit forsikringsselskab. De fleste selskaber har en dedikeret skadeservice, som kan guide dig igennem processen.

Det er altid forsikringsselskabet, som står med den egentlige skadesbehandling, og derfor skal du være opmærksom på, at du retter henvendelse direkte til skadeafdelingen.

Hos Danske Tursejlere er det Søassurancen Danmark, der håndterer alle skader, men du kan anmelde din skade her.

Ved tyveri af påhængsmotor og både

Her er det særdeles vigtigt at få foretaget en hurtig anmeldelse, både hos forsikringsselskabet og politiet, så det stjålne kan blive efterlyst. Når Søassurancen Danmark skal foretage en efterlysning, skal du som minimum kunne oplyse skrog- og motornummer samt fremvise en kopi af din politi kvittering.

Det vil klart gavne efterlysningen, hvis du har billeder af båden, påhængsmotoren og særlige kendetegn. Særlige kendetegn bør du også oplyse i din anmeldelse.

Vi anbefaler at man køber en GPS / tyverialarm til båden. Det gør det efterfølgende arbejde meget nemmere, og du har selv mulighed for at kontakte politiet hurtigere og starte en eftersøgning. En GPS tracker giver dig direkte besked via en app, hvis båden eller motoren bliver flyttet. 

Hvor lang tid tager det før en skade bliver behandlet?

Behandlingstiden kan variere, men du vil inden for kort tid modtage en kvittering på din anmeldelse, og vil typisk få første tilbagemelding eller statusopdatering inden for få dage efter anmeldelse.

Er der tale om situationer, hvor vejret har forårsaget mange skader i løbet af kort tid, f.eks. ved stormflod, storm eller lignende, er det en god idé at væbne sig med lidt tålmodighed, selvom det kan være frustrerende.

Når først processen er igangsat, skal du forvente løbende kommunikation fra forsikringsselskabet. Hold selv linjen åben og spørg, hvis du har brug for yderligere informationer eller opklaringer.

Vi håber artiklen her har givet dig mere ro i maven, hvis du skulle være så uheldigt at foretage en skadesanmeldelse. Hvis du har brug for råd og vejledning, er du altid velkommen til at ringe direkte til os.