fbpx

Kontoret er lukket

Kontoret er lukket tirsdag den 3. december, da vi konverterer til nyt computersystem.
Vi forventer at være kørende igen onsdag d. 4. december. Indtil da bedes alle henvendelser sendes til os pr. mail.

Pressemeddelelse: Fonden for Fynske Bank støtter Thurø Sejlklub

Fonden for Fynske Bank giver en stor og flot donation på kr. 500.000 til Thurø Sejlklubs vision om at skabe fremtidens sejlklub på Thurø. Donationen fra Fonden for Fynske Bank giver Thurø Sejlklub mulighed for at komme et stort skridt videre i realiseringen af klubbens helhedsplan.

En plan Thurø Sejlklub har udarbejdet i samarbejde med arkitekt Niels Janus fra Graaa arkitekter.

Planen skal sikre, at alle kan fortsætte med at nyde deres sport, vandet, naturen og fællesskabet på Thurø. Byggeriet bliver bæredygtigt med bl.a. solceller på taget til at varme vand til brusebadene og spuleplads til bådene med spildevandsopsamling.

Vi vil nemlig, at Thurø Sejlklub skal forblive et vigtigt og miljømæssigt bæredygtigt samlingspunkt for lokalsamfundet og en drivkraft for sejlsportsudvikling i området.

”I Thurø Sejlklub er vi utroligt taknemmelige for Fondens donation. Vi arbejder benhårdt på at skabe en sejlklub med plads til alle og som kan være centrum for alle aldres leg på og ved vandet på Thurø,” siger Jesper Henriksen, Næstformand Thurø Sejlklub.

Med mottoet Livskvalitet gennem fællesskab” som grundlag,
er Thurø Sejlklub mere end klar til at fortsætte med at skabe oplevelser og styrke fællesskabet blandt sejlere, naturelskere og resten af det Sydfynske lokalsamfund i mange år fremover,”
 siger Kirsten Elkjær fra Fynske Bank

Thurø Sejlklub er med knap 800 aktive medlemmer en af Fyns største og mest aktive sejlklubber med aktiviteter for alle aldre og for både bredde og elite. Samtidig har Thurø Sejlklub Fyns største handicapafdeling.