Som medlem af Danske Tursejlere har du din ansvarsforsikring, og eventuelt kaskoforsikring, gennem Søassurancen Danmark. Søassurancen holder til på Ærø, i smukke Marstal, der bugner af maritim stemning og søfartshistorie.
Når du besøger Marstal Havn i højsæsonen, møder du sandsynligvis en medarbejder fra Søassurancen på havnen, der byder dig velkommen med en fordelsfolder, som giver masser af rabatter og oplevelser på Ærø. Er du ikke heldig at støde på en repræsentant fra Søassurancen, kan du få udleveret fordelsfolderen på kontoret i Prinsensgade 8 i Marstal.