fbpx

Tag dit kanalbevis gennem Danske Tursejlere

Kurset gør dig fortrolig med reglerne for sejlads på de indre europæiske vandveje. Du får dækket alle aspekter af kanalsejlads, hvilket sikrer, at du er godt forberedt til at håndtere de udfordringer, som kanalerne kan byde på.

Kanalbeviset gælder for både op til 15 meter.​ Der gælder særlige regler for lystbåde over 15 meter.

Undervisningen omfatter følgende elementer:

  • Gennemgang af regelsæt bag CEVNI kravene
  • Vandvejenes færdselstavler og deres betydning
  • Kanalsejlads
  • Vigepligt på kanalerne
  • Sluseteknik
  • Lys- og lydsignaler

For at deltage i dette kursus skal deltagerne som minimum have ‘duelighedsbevis i sejlads’.

Pris: Kr. 750,- inklusiv materialer, prøvegebyr, certifikat + forplejning

Dato og sted:

  • Nyborg – d. 9. marts 2024
  • Stubbekøbing – d. 16. marts 2024
  • Assens – d. 17. marts 2024

Tid:

10.00 – 16.00

Hvad er et kanalbevis?

Et kanalbevis er et certifikat, der bekræfter en sejlers evne til at navigere sikkert i kanaler. Det er en nødvendighed for alle, der ønsker at sejle i visse kanaler og floder i Europa, herunder de populære destinationer som Rhinen og Donau.

Hvorfor skal du have et kanalbevis?

Når du sejler på de indre vandveje, vil du møde en blanding af maritime og dagligdagstermer. Det gør terminologierne på de indre vandveje er ret specielle og kan være forvirrende at forstå, selv for dem, som har godt styr på generelle færdselsudtryk (maritimt og til lands). Her anvendes nemlig udtryk som højre og venstre, samt er kilometer og kilometer i timen almindelige for at beskrive retning, afstand og hastighed.

Sådan forbereder du dig bedst til et kanalbevis

Alle vores kanalbevis kurser er fysiske, og har til formål at gøre dig fortrolig med reglerne for sejlads på de indre europæiske vandveje. Du skal som minimum have et gyldigt duelighedsbevis, før du kan deltage.

Inden du møder op på kursusdagen, er det en rigtig god ide at lave lidt research på nettet om kanalsejlads, og hvilke steder det er muligt. Det er også en god ide at genopfriske din viden om generelle søvejsregler. For selvom du har godt styr på det hele, når du er ude at sejle, er det altid noget andet at skulle undervises og eksamineres igen.

Love og regler for kanalsejlads

For at sikre, at kanalsejlads forbliver behagelig og sikker for alle, er der udformet et regelsæt, som hjælper alle med at overholde de gældende love og regler. De omfatter alt fra fartbegrænsninger, korrekt fortøjning og passage af sluser, til miljøbeskyttelse og ansvarlig omgang med andre brugere af vandvejene.

Husk at tjek din bådforsikring inden du tager på kanalsejlads.

Hvad er CEVNI?

CEVNI, eller “Code Européen des Voies de Navigation Intérieure”, er et regelsæt for sejlads på indre vandveje i Europa. Det dækker en bred vifte af emner, herunder skiltning, signaler, og hvordan man opfører sig i forskellige situationer.

CEVNI er et krav for enhver, der ønsker at sejle på Europas floder og kanaler. Det sikrer, at alle sejlere har en fælles forståelse og kan navigere sikkert og effektivt. CEVNI-testen er en integreret del af processen for at opnå et kanalbevis.

Den dækker alt fra korrekt anvendelse af lys- og lydsignaler til forståelse af de forskellige typer af skiltning, man vil støde på.

Find viden hos andre sejlere

Der findes en masse grupper på Facebook, som du kan tage del i, og vær ikke bange for at stille spørgsmål. Mange sejlere elsker og er villige til at dele deres viden og erfaringer.

Her et par gode grupper:

Tursejlads og sejlsport
flod- og kanalsejlere i Europa

Uddan dig selv

Kombiner dit kanalbevis med et VHF kursus. Hvis du har planer om at sejle andre steder end europæiske floder. Det kunne fx være den Svenske Skærgård, så kan du hoppe med på vores workshop.