fbpx

Kommunikations-praktikant til Danske Tursejlere

Har du godt styr på sociale medier og hjemmesider? Og vil du gerne kickstarte din karriere indenfor kommunikation og marketing med en praktikplads i efteråret ’23 eller vinter/forår ’24?

Så er det dig, vi søger til at hjælpe os med at skabe de bedste forhold for de danske fritidssejlere. Til gengæld giver vi dig en spændende praktikplads med fokus på friluftsliv på vandet.

Danske Tursejlere er Danmarks største organisation, der udelukkende varetager interesser for fritidssejlere. Vi arbejder for de mere end 15.000 sejlerfamilier og sejlklubber, der har meldt sig ind i fællesskabet af tursejlere. Vores mission er at gøre sejlerlivet så attraktivt som muligt for alle, som ønsker at dyrke sejlads som fritidsinteresse.

Det gør vi bl.a. ved at:

  • Udlægge 150 turbøjer, som man kan nyde et ophold ved i smukke omgivelser.
  • Udgive Danmarks største sejlermagasin i form af vores medlemsblad ”Tursejleren”.
  • Tilbyde gode forsikringer, så man kan nyde sejlerlivet uden bekymringer.
  • Søsætte forskellige projekter som f.eks. ”Blå Oplevelser”.
  • Afholde spændende arrangementer.
  • Udbyde faglige kurser.
  • Arrangere årlige sommertogter.

Vi forsøger desuden dagligt at inspirere fritidssejlerne med spændende indhold på vores hjemmeside, facebook, instagram, nyhedsbreve m.m. Og her kommer du ind i billedet.

Dine opgaver vil bestå i:

  • At lave indhold til sociale medier i form at tekst, foto og video.
  • Kommunikere med vores følgere og fortælle den gode historie om sejlerlivet.
  • At lave indhold til samt optimere www.dansketursejlere.dk.
  • Lave spændende nyhedsbreve til vores medlemmer.
    …og meget mere efter aftale og kompetencer.

Om dig:

  • Du er aktiv studerende på en videregående uddannelse e.l.
  • Dit studie har fokus på kommunikation, digitale medier, marketing, SoMe e.l.
  • Du brænder for friluftsliv og gerne fritidssejlads.
  • Du har en skarp pen og elsker storytelling gennem forskellige medier og platforme.

Det praktiske:

  • Praktikperioden forløber i efteråret ’23 eller vinter/forår ’24 efter dit ønske, og er tidsbegrænset med udgangspunkt i normerne for dit studie.
  • Arbejdet vil foregå delvist i på vores smukt beliggende kontor på havnen i Nyborg og delvist hjemmefra.
  • Praktikken er ulønnet, hvormed du kan få SU i perioden.

Du vil få stillet en kontorplads samt bærbar PC til rådighed og komme til at arbejde tæt sammen med 5 dygtige kollegaer.

Vil du høre mere, så er du velkommen til at henvende dig til os på info@branddev.dk eller på tlf. 70214242.

Send din ansøgning sammen med dit CV og eksamenspapirer til info@branddev.dk.

Der holdes samtaler løbende.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Med sejlerhilsner

Sabina, Bente, Krestine, Sune og Leif