fbpx

Vores udbud af workshops

Vil I skabe mere dialog og aktiv deltagelse i jeres klub?
En workshop er et oplagt format til jeres næste klubarrangement – og Danske Tursejlere hjælper jer hele vejen fra idé til afvikling.

Vi har sammensat et katalog af workshops, der er målrettet sejlklubber og giver rum for både erfaringsudveksling, læring og fællesskab.

Klubben har ingen udgift i forbindelse med afholdelsen.
Deltagerne betaler en deltagerpris, som dækker oplægsholder og gennemførelse af workshoppen.

Er I interesserede i et eller flere kurser til jeres klub, så tøv ikke med at kontakte Krestine i sekretariat på telefon 70214242 eller mail krestine@dansketursejlere.dk.

Workshop udbud

SKÆRGÅRDS – Workshop

Få en spændende og lærerig workshop for klubbens medlemmer om sejlads i den svenske skærgård.

I samarbejde med den erfarne sejler Nicolas Munk-Rechnitzer tilbyder vi en workshop, der giver deltagerne indsigt, inspiration og selvtillid til at sejle i skærgården.

Workshoppen kombinerer oplæg, dialog og erfaringsudveksling med fokus på navigation, fortøjning ved klipper, udlægning af hækanker og brug af digitale hjælpemidler til sejladsplanlægning.

Et inspirerende arrangement, hvor deltagerne får mulighed for at dele egne erfaringer, stille spørgsmål og blive klogere sammen, så alle går derfra med ny viden og ro i maven til at udforske skærgården.

Klubben står for lokalet – vi står for planlægning og afvikling.

workshop udbud

GOD HAVNESTIL DER IMPONERER – Workshop

Få en inspirerende workshop for klubbens medlemmer om havnemanøvrer, samarbejde og god stil i havnene.

I God havnestil lærer deltagerne, hvordan man lægger til med ro og sikkerhed og hvordan man skaber respekt gennem rolige og kontrollerede handlinger.

Workshoppen kombinerer oplæg, dialog og erfaringsudveksling med fokus på teknik, planlægning og adfærd i havnesituationer.

Et lærerigt arrangement, der hjælper sejlere med at udvikle deres personlige stil, styrke samarbejdet ombord og blive de sejlere, andre ser op til.

Klubben står for lokalet – vi står for planlægning og afvikling.