Når man skal ud at sejle, skal man altid tjekke vejrudsigten først. Vejret har nemlig stor betydning for, hvor man kan sejle hen, hvor hurtigt man kan sejle, og om det overhovedet er sikkert at sejle.
Nu skal du lære noget om, hvordan du tjekker vejret og sikrer dig at det er godt sejl-vejr. Du skal løse de opgaver, der står med rødt. Du må meget gerne løse opgaverne sammen med din familie eller venner – det er faktisk sjovere. Du kan finde flere sjove opgaver i bogen ‘Søstjernernes Sømandsbog’.

Vinden hjælper
Hvis man har en sejlbåd, er det godt at have lidt vind. Det er nemlig vinden, der sørger for at man kommer frem, når man har sejlene oppe. Vinde griber fat i sejlene og fører båden fremad. Hvis der ikke er særligt meget vind, kan man blive nødt for at tænde for motoren for at komme frem.
Hvis man har en motorbåd, er man ikke så afhængig af vinden til at føre sig frem, for der bruger man altid motoren.
Men selvom vinden er god til en sejlbåd, kan den også blive for meget. Det gælder både for sejl- og motorbåde. For meget vind skaber nemlig store bølger, der kan være meget svære at sejle i. Og så bliver turen heller ikke særligt rar, fordi man hopper rigtigt meget op og ned, og det kan være næsten umuligt at bevæge sig rundt på båden.
1.
Gå på dæk og prøv at beskrive vejret lige nu. Blæser det meget eller lidt? Er bølgerne store eller små? Har de hvide skumtoppe? Regner det eller skinner solen? Tjek evt. dit Søstjerne-flag for at se vindretningen.

Når man skal prøve at beskrive vinden, bruger man ofte et udtryk, der hedder ‘meter i sekundet‘. Jo flere meter i sekundet, jo kraftigere blæser det. Her kan du se et skema, som man kan bruge til at beskrive, hvor meget det blæser:

Tjek vejrudsigten
Den nemmeste måde at tjekke vejrudsigten på er ved at gå på internettet og finde en vejr-hjemmeside. Det kan f.eks. være:
Der findes også mange forskellige vejr apps og sejler apps, der viser vejrudsigten.
Men vind er ikke det eneste vejr, man skal være opmærksom på, hvis man skal ud at sejle. Det kan f.eks. være:
- Tåge: Gør det svært at orientere sig og se andre både eller forhindringer
- Regn: Kan gøre det svært at orientere sig og håndtere forskelligt udstyr
- Torden og lyn: Kan være ubehageligt at sejle i, men chancen for lynnedslag er det samme som på land. Men du må aldrig bade i tordenvejr
- Lavvande og højvande: Hvis man ikke er opmærksom, kan man risikere at gå på grund

2.
Prøv at finde en vejrudsigt på din egen eller skippers telefon. Bed skipper vise dig, hvordan man tjekker for vind på havet og langs kysterne de næste timer.

Tjek vejret regelmæssigt
Det er vigtigt at kende vejret så godt som muligt for hele sejlturen. Det er uanset om I bare skal sejle et par timer eller i flere dage.
Skal I sejle på en længere tur, fx på sommerferie, så er det bedst at planlægge på forhånd, hvilke havne man eventuelt kan søge læ i undervejs, hvis vejret skulle ændre sig, så man ikke kan sejle.
Det er også vigtigt at tjekke vejrudsigten regelmæssigt mens man sejler, da vejret ofte kan skifte meget hurtigt.
