fbpx

Kontoret er lukket

Kontoret er lukket tirsdag den 3. december, da vi konverterer til nyt computersystem.
Vi forventer at være kørende igen onsdag d. 4. december. Indtil da bedes alle henvendelser sendes til os pr. mail.

Vær med i sommerens turbøje-konkurrence!

2024 markerer to store milepæle for vores gode turbøjeskib, M/S Lone Stein – det er i år 10 år siden at skipper Henning og hustru tog på deres første togt for at lægge bøjerne ud, og det svarer til at skibet i år har sejlet en hel jordomsejling!


I den anledning har vi lavet en sommer-konkurrence, som selvfølgelig handler om…. TURBØJER! Kort fortalt skal du besøge så mange turbøjer, du kan, i sommerens løb. Og den, der har været ude ved flest turbøjer ved konkurrencens afslutning, kan kalde sig årets turbøje-triumfator!

Vinderen får – udover æren – en lækker MUSTO jakke med DT logo, der er perfekt til de lidt køligere dage ved turbøjerne.

Konkurrencen starter NU og løber til og med d. 30. september. For at deltage skal du:

  • Besøge så mange turbøjer som muligt mellem d. 1. maj – 30. september 2024
  • Tage et billede af din båd ved en turbøje, eller et stemningsbillede/selfie med bøjen i baggrunden
  • Sende alle dine turbøje billeder til info@dansketursejlere.dk senest d. 1. oktober 2024
  • Huske at skrive datoen, du var ved bøjen samt bøjens navn/placering
  • Huske at skrive dine kontaktoplysninger

Denne konkurrence er ikke at forveksle med vores årlige fotokonkurrence, men hvis du ønsker at ét eller flere af dine billeder også skal være med i fotokonkurrencen, skal du blot skrive det i mailen. Skriv også lidt om, hvad der sker på billedet.

Danske Tursejlere forbeholder sig retten til at bruge de indsendte billeder i forbindelse med markedsføring.

Er du klar til turbøje-ræs? Så sæt i gang!

Henning Jensen og Lone Stein har de sidste 10 år sørget for at der er turbøjer til de danske sejlere, når de to gange om året har været på togt med det specialindrettede skib, M/S Lone Stein, for hhv. at lægge bøjer ud og tage dem ind til vinteropbevaring i sejlklubberne.