fbpx

Tjeklisten til sæsonstart

Når tjeklisten kommer frem betyder det heldigvis at båden snart kan komme i vandet igen, og vi kan komme ud og nyde den friske brise og friheden på havet. Har din båd ikke været ud at sejle i vinterens løb, er her nogle af de ting, du skal være opmærksom på, inden båden søsættes igen.

Der findes så mange forskellige typer og størrelser af både, at du bør altid tjekke din brugermanual for de specifikke instruktioner eller overvejelser der passer til plejningen af netop din båd. Denne omfattende tjekliste skal hjælpe med at sikre, at du har dækket alt det væsentlige.

SØVENTILER

Se efter at dine søventiler er i orden. Man kan ofte se, om en søventil er tæret, og om slangen, som forbinder en søventil med et afløb, er porøs eller tæt på at revne. Se også efter at spændebåndet, som fastgør slangen på ventilen, er ordentlig fastgjort. Du skal også sørge for, at ventilen kan åbne og lukke. Opdager du nogle fejl, så sørg for at få det udbedret, og hvis du er i tvivl så spørg din lokale bådebygger. Defekte søventiler er hvert år skyld i at både synker, og det kan give forsikringsmæssige udfordringer, hvis netop denne vigtige del af bådens konstruktion er misligholdt.

RIGGEN

Flere og flere bådejere lader masten blive stående om vinteren, når båden er på land. Der er argumenter, som både taler for og imod. Men lige meget hvad, bør du tjekke riggen inden sæsonens første sejlads. Når masten allerede er sat, er det naturligvis kun muligt fra en bådsmandstol. Tjek at alle vantskruer er korrekt fæstnet med splitter/låseringe og bolte. Riggens vibrationer kan have fået en split til at rutsje ud, og derved kan vantskruen have løsnet sig. Se også efter at wirerne ikke har lus eller er beskadiget, hvor de er samlet med beslagene, som forbinder dem henholdsvis til masten og til skroget. Hold øje med korrosioner. Særligt hvor der er benyttet forskellige materialer som beslag af rustfri stål, der er monteret på aluminiumsmasten. Opdager du korroderede beslag, er det vigtigt, at få dem set rigtigt efter evt. af en fagmand. Se efter at lanterne virker, nu du alligevel er i masten, og smør hulkelen med noget teflonspray, så storsejlet glider nemmere op.

BUNDEN AF BÅDEN

Undersøg bådens skroget. Der kan forekomme skader under bådens vinteropbevaring lige meget hvordan den er blevet opbevaret. Kontroller derfor om der er kommet revner i båddækslet, kig alle skruer efter om de stadig er tætte og smurt. Sidst men ikke mindst skal malingen kigges efter om der er nogle områder der tænger til eventuelle reparationer.

Trænger båden til en omgang bundmaling? Vær sikker på at den bundmaling, du ønsker at benytte, kan vedhæfte på den eksisterende. Du kan læse dig frem til, om bundmalingen er kompatibel bag på dåsen eller i specifikationen. Hvis der er løs bundmaling, skrabes det af, inden du påfører det nye lag. Husk at opsamle det, du skraber af, så du ikke udsætter miljøet for unødig belastning og bortskaf rester på en godkendt modtagerplads. Det kan også være en god ide at give drevet og propellen en dertil velegnet gang maling.

Læs mere om hvordan du håndtere din bundmaling.

Ellers kan du nøjes med at give den en omgang voks for at forlænge malingen levetid samt at det hjælper med at bekæmpe begroninger af muslinger og ruer.

Når du alligevel er ved at inspicerer undersiden af båden er det også en god ide at kigge bådens propeller efter for revner og forvrængninger. Sørg for at de er sikre og udskift eventuelt lejerne efter behov. Sørg for at afløbsproppen sidder sikkert og ikke kan komme i vejen. Du ønsker ikke at blive overrasket når du først er kommet på vandet.

Når alt er tjekket efter skal skrog, dæk og topsiderne rengøres. Husk at kigge båden efter for eventuel skimmelsvamp eller mug i tilfældet af at noget fugt skulle have trængt sig ind i løbet af vinteren.

VANDSYSTEMET

Hvis du har haft vinterforberedt bådens vandsystem med frostvæske i blandet andet ferskvandstanken, så skal du sørge for at skylle den og vandledningerne godt igennem, før pumpen bliver tilsluttet.

Dette skal gøres med alle dele af vandsystemet hvor frostvæske har været tilsluttet.

Til sidst kan hele vandsystemet desinficeres før det genoptages for at sikre at der ikke er nogle uvelkomne bakterier fra det stillestående vand.

BATTERIER OG ANDET ELEKTONIK

Rengør terminaler og kabelender og test om det hele virker med fuldt opladte batterier og test om batterierne kan holde opladningen. Herefter kan batterierne trygt installeres igen, gerne med låsemøtrikker i rustfrit stål, så kablerne ikke løsner sig.

Tjek alle dine elektriske genstade efter. Alle elektroniske forbindelser skal være rene, tætte og korrosionsfri før de anvendes igen. Tjek især efter om der er nogle smeltede eller brændte forbindelser, da de skal repareres eller udskiftes inden der tilsluttes noget til dem. Test roret og kabineafbryderne for at være sikker på at de fungere. Test også om den automatiske lensepumpe-svømmeafbryder fungere ved at slukke for batterikontakten.

Hvis du lægger mærke til nogle større skader eller problemer er det en god ide at overveje at tage kontakt til en professionel elektriker.

Læs mere om Forårscheck af bådens el-system.

Som et ekstra tip er det en god idé et have ekstra eller reservedele med ombord på båden til hvis der skulle ske noget på en tur. Dette kan blandet andet være ekstra kabler og en ekstra pærer, gerne en LED-pærer, da de oftest kan holde længere, lyser bedre og bruger mindre strøm.

MOTOREN

Sørg for at motoren har frisk olie, et rent oliefilter og nyt drivsmøremidler. Tjek også at impelleren er intakt, remme ikke er porøse, og at de er korrekt spændt. Har din motor et 2-kreds kølesystem, så tjek at den inderste kreds ikke mangler kølervæske. Har du en vandudskiller på dit dieselfilter så sørg for at få eventuelt vand tømt ud, og kig efter at brændstoffet ser rent og klart ud.

Læs altid din brugervejledning for specifikke instruktioner i forhold til genopstart af motoren efter en vinteropbevaring. Lydt altid godt efter når motoren startes, og afgiver den nogle unormale lyde er det en god ide at få en professionel ind over til at løse problemet. Test også om motoren reagere normalt når du kortvarmer den.

Brændstofssystemet

Undersøg om der er nogle lækager eller skader i brændstofssystemet. Dette gælder for systemets slanger, forbindelser og tankoverfalder, hvis der er nogle bløde steder eller revner, så skal den beskedagtige del udskiftes. Sørg også for at fittings og klemmer er tilstrækkeligt sikre.

Kontroller at motor-, udstødnings- og ventilationssystemerne fungere korrekt. Opdager du et problem med noget af dette, så skal du kontakte en professionel for at for det fixet.

Kontrollér dit brændstof, da det kan blive forringet, hvis det står for længe. Hvis du ikke fyldte tanken tre fjerdedele op og tilføjede brændstofstabilisator inden vinteropbevaring, bør du være ekstra opmærksom. Er du i tvivl om kvaliteten af det brændstof, der stadig er i tanken, bør du overveje at tømme tanken og fylde op med frisk brændstof, der indeholder mindre end 10% ethanol.

Læs mere om hvordan du håndtere dieselpest.

Kontrollér tilstanden af kontrolkablerne og sikkerheds-/afbryderkontakten. Hvis du opdager tegn på slitage eller støder på en fejl, skal du reparere eller udskifte de beskadigede eller defekte dele.

Har du en elektrisk brændstofpumpe, så er det vigtigt at prim brændstofssystemet, da en tørkørt elektrisk brændstofpumpe kan gå alvorligt i stykker.

Andet der skal tjekkes

Ved gasinstallationen er det er vigtigt at den er 100% tæt. Få eventuelt et autoriseret firma til at teste om installationen er i orden. Det kan også være betryggende at montere en gasalarm.

Tjek slanger efter for eventuelle skader. Hvis der er revner eller svulmer på den ydre kappe ved gashåndtag, gearskifte og styrekontrolkabler kan være signal på intern korrosion.

Husk at der skal service på motor kølevanspumpen hver anden sæson. Hvis du ikke kan huske om du gjorde det sidste sæson, så gør det nu.

Download eller print vores tjekliste til båden her.