Kontoret holder lukket
fredag d. 14. august

Kontoret holder lukket fredag d. 14. august
i anledning af en interne uddannelsesdag.
Vi takker for din forståelse og er tilbage som normalt mandag den 17. august 2026.

Tjek riggen – før skaden sker – Ekspertaften med Jesper fra Rig og Tjek

Ved du, hvilke tegn du skal holde øje med, når du gennemgår riggen på din båd?

Jesper fra Rig og Tjek tager dig med ind i riggerens hverdag og deler historier, erfaringer og konkrete eksempler fra sit arbejde. Du bliver klogere på typiske skader, begyndende slitage og de faresignaler, der kan være lette at overse, men som i værste fald kan udvikle sig til både dyre og farlige problemer.

På aftenen får du praktisk viden om, hvordan du opdager problemer i tide, hvad du selv kan kontrollere, og hvornår det er nødvendigt at få hjælp fra en fagperson. Jesper giver også eksempler på enkle tiltag, der kan forlænge riggens levetid og øge sikkerheden ombord.

Ekspertaftenen bliver levende og dialogbaseret med god plads til deltagernes spørgsmål, erfaringer og konkrete udfordringer. Du kan derfor se frem til en aften med faglig viden, gode historier og råd, du kan tage direkte med hjem til din egen båd.