Tekst og tilrettelæggelse: Frank Flemming Pedersen, FFP Kommunikation
Danske Tursejlere siger tak for lån af foto til: Frank Flemming Pedersen, Flickr/ Erik & Pia Sjostedt, Guillaume Baviere, Lars Nilsson, Susanne Nilsson, News Oresund.
Udgivet i 2024
INDLEDNING
Ikke langt fra de danske kyster kan man få en ægte skærgårdsoplevelse, hvor naturen og det absolut rekreative er i højsædet. I samme moment kan man også smage på lokalsamfundets kulinariske tilbud og snuse til det mondæne liv og hilse på det internationale jetset i en af Sveriges travleste sommerhavne. Alt sammen er det samlet på et ganske lille område og let tilgængelig fra søsiden.
Vi finder alle disse herligheder på Bjärehalvøen, der ligger mellem Skälderviken og Laholmsbugten i det nordvestlige Skåne. Halvøen er en del Hallandsåsens vestlige del, hvilket især ses ved Hovs Hallar, hvor den dramatiske kystlinje og det kuperede terræn falder stejlt mod kysten. På Bjärehalvøen vestlige side finder vi den hyggelige by Torekov, som er en lille oase af idyl. Og som er udgangspunkt for udflugter og eventyr til den nærliggende skærgårdsø Hallands Väderö – af mange betegnet som den sydligste af de vestsvenske skærgårdsøer.
Den lille ø, der er omgivet af en række mindre skær, er kun små tre kvadratkilometer stor, men byder på en skøn blanding af strand, gamle bøgeskove, græsmarker, klipper og enge. og er et naturreservat.
På halvøens nordside helt inde i Laholmsbugten kan man som livsnyder få sin lyst styret, for udbuddet af restauranter og wellnesscentre er stort. Det er tennis, der har sat Båstad på verdenskortet med den store internationale turnering. Byen har været en aktiv del af sporten siden 1907 og dengang et foretrukket feriested for kunstnere og de velhavende.
Som man fornemmer, så er der lidt af alt og for enhver smag i denne dejlige egn af Sverige. Ikke mindst er naturen rig og gavmild, og det er en gave, som de fleste sejlere gerne tager imod.
Eventyrlige Bjärehalvø
FRA MÖLLE TIL VEJLBYSTRAND
”Er alle mand klar til afgang? Javel, Hr. Kaptajn.” Tonen er munter og humøret højt, da vi letter anker fra havnen i Mölle – den smukke by på Kullen. Feriestemningen har indtruffet sig, og forventningens glæde breder sig i besætningen. Målet for vores ferietur er den lidt nordligere beliggende Bjärehalvø, hvor kontrasterne mellem den minimalistiske skærgårdsø Hallands Väderö og Båstads mondæne by- og havneliv skal opleves på nærmeste hånd.
Men inden vi når dertil, så skal Kullaberg rundes, og det er altid interessant. På afstand ses en lille flok marsvin boltre sig i de små bølger, mens havfuglene flugter langs kysten. Der er liv i og på havet. Yderst på Kullaberg ligger Kullens Fyr, som har Nordeuropas stærkeste lys. Med god grund, fortæller historien, for intet skib har gennem tiden haft lyst til at komme for tæt på bjergmassivet. Og netop derfor har der i formentlig 1000 år, ligget fyr her på stedet. I følge sagnet var det også her, Kullamanden havde slået sig ned. Og han bestemte, hvem der skulle falde ned fra klipperne, og hvilke skibe der skulle knuses mod kysten.
Vi mærker dog Kullamandens nåde, for vi kommer fint rundt om pynten og følger vores plan om at sejle langs kysten i Skälderviken til vores første stop, som er havnen i Vejbystrand. Vejret er også på vores side, og vi har en fin udsigt mod den smukke og klippefyldte kyst. Og der er noget at se på. Kunst, for eksempel. Med et par hundrede meters afstand ligger de to værker Nimis og Arx, som er skabt af den svenske kunstner Lars Vilks. Nimis er en 150 meter lang og 12 meter høj skulptur af drivtømmer, planker, pinde og brædder. En i alt 75 tons tung labyrint af træ, som man kan gå på og kravle i. På stranden tæt ved Nimis står endnu en konstruktion af Lars Vilks.
I Arilds havn lader det til, at der er meget aktivitet. Bådene ligger tæt, og der er mange folk på havnen. Blandt andet ivrige lystfiskere, der prøver lykken i det blå. Vi er nu i bunden af Skälderviken og på styrbordsside passerer vi den store og populære lystbådehavn ved Ängelholm. Her er der i højsæsonen næsten middelhavsagtigt belagt på de hvide sandstrande. Byen har mange fine butikker, restauranter, torve og gågade at trave rundt til. Men mange bruger også byen som udgangspunkt for naturudflugter i lokalområdet.
FRA VEJLBYSTRAND TIL TOREKOV
Vi nærmer os første stop på turen. Vi er nået til den sydlige kyst på Bjärehalvøen og til den lille og hyggelige Vejbystrand havn. Man kan ikke sige, at havnen er overrendt, så det er det perfekte sted at lade roen og hvilen falde på. Vi har behov for nye forsyninger ombord og få ryddet nogle praktiske opgaver af vejen. Og det er Vejbystrand velegnet til. Dagligvarebutikken finder vi i nærheden, og havnens restauranter frister ved aftenstid, og så er den dag da også gået.
I begyndelsen af 1800-tallet var Vejbystrand et lille fiskerleje. I dag er det bl.a. en dejlig badeby og havnen det naturlige samlingssted. I begyndelsen af 1900-tallet opførtes et sanatorium i Vejbystrand, da man fandt luften specielt ren og fin her ved kysten. Så vi fylder lungerne og overvejer, om morgendagen skal foregå til fod langs kysten mod syd forbi troldeskoven, over Magnarpsheden mod Magnarp, hvor vi kan følge den smukke sti langs vandet videre mod Björkhagen, Skepparkroken, Skälderviken og Ängelholm. Udstyret med kaffe på termokopperne og en kanelbulla fra ICA er det en skøn vandretur på 2½-3 timer. Fra Ängelholm kan man tage bussen tilbage til Vejbystrand.
Det er tid til opbrud. Forude ligger den destination, vi har glædet os mest til at besøge. Vi er på vej ud af Skälderviken, og dér – længst ude på Bjärehalvøen – ligger Torekov. Vi er på rette kurs, for på kysten om bagbord ser vi et markant pejlemærke. Dagshög er Skånes største gravhøj. Fem meter høj og 42 meter i diameter. Det er næppe tilfældigt, at den er placeret her, for den kan ses langt væk fra både hav og land. Et ægte pejlemærke for søfolk. Dagshög har sine hemmeligheder. Ifølge sagnet kæmpede kong Dag og hans mænd deres sidste kamp mod en overmægtig hær, som blev ledet af en magtgal svensk sagnkonge. Efter slaget blev kong Dag og hans mænd begravet her. Men Dagshög er aldrig blevet udgravet, så ingen ved det med sikkerhed.
Torekov er en hyggelig lille idyl, der af mange sammenlignes med danske Skagen på grund af det særlige lys og de charmerende huse. Meget af livet i Torekov er centreret omkring havnen, hvor feriegæster tilbringer en fin tid på restauranterne og med at gå tur langs kysten. Hvis de da ikke tager på sælsafari eller en udflugt til den nærliggende skærgård Hallands Väderö.
TIL HALLANDS VÄDERÖ
Vi er parate til lidt skærgårdseventyr, hvorfor vi går ud af havnen i Torekov og tager den korte sejltur til øen med den flotte natur. Faktisk er hele Hallands Väderö naturreservat med en artsrig flora og fauna. Helt naturligt er det et af de store trækplastre på denne egn, og turbåden som passerer os undervejs, er da også fyldt godt op med dagsturister til øen. De mange små skær og klipper ved øen gør det til en særlig interessant tur. Og de mange hav- og svømmefugle samt marsvin og sæler minder en om, at der skal tages behørigt hensyn og de lokale regulativer skal følges.
Det er tilladt at ankre op og lægge til med båd ved Väderös kyster med nogle undtagelser. For Sandhamn Bugt gælder særlige regler, blandt andet er det kun tilladt at ankre med tovværk fastgjort i land. På strandene er det forbudt at trække både op på grund af badning. Mod syd ligger Kappelhamnsskærene, hvor der er rigtig gode ankringsmuligheder i naturhavne, hvilket mange sejlere da også benytter sig af. Og det gør vi også. Forinden vores tur har vi orienteret os om de restriktioner, der er i forbindelse med sejlads i farvandet. Således er sælbeskyttelsesområdet lukket for adgang året rundt. Fuglebeskyttelsesområderne er fredet mellem 1. april og 15. juli. Hastighedsbegrænsning til maksimalt 7 knob gælder for farvandet tættest på Väderön. Ovenstående områder er vist på søkort og informationstavler i Torekov havn.
På Hallands Väderö er der rigtig skærgårdsstemning. Primitivt på den gode måde. Øen har Sveriges næsthøjeste årlige gennemsnitstemperatur. Det regner omkring 1/4 mindre på Väderö i forhold til f.eks. Båstad, der ligger ikke så langt derfra. En fjerdedel af øen er skov, og næsten halvdelen er klipper eller stenfyldte områder med enebærbuske. Indimellem er der store græsarealer. De få, men rigtig fine sandstrande, tiltrækker mange for en dukkert i det friskende, klare vand. Väderö er skabt til at indtage til fods, og de markerede vandreruter fører gennem skove, langs kyster og på tværs af de åbne græsarealer. En ekstra oplevelse er at møde de får, heste og køer, der græsser vildt på øen.
På vestsiden af Hallands Väderö lever flere hundrede spættede sæler i en af Sveriges største sælkolonier, og hvis man er heldig, kan man se sælerne på klipperne.
Mod nordvest ligger øens 13 m høje fyrtårn, der er bygget i 1884 efter en forliskatastofe et par år tidligere. I sejlskibenes tid blev ankerpladser mellem Hallands Väderö og Torekov brugt af skibe, der derved kom i læ på vej hjem fra engelske havne. Ved fyret ligger også det tidligere fyrpersonales boliger, der nu er indrettet til udlejning. De er eftertragtet af folk, der kan lide den naturnære oplevelse.
TIL BÅDSTAD
Vi er på vej igen. Vejret holder stadigvæk fint, hvilket tilsyneladende er et kendt tegn for området. Vores endemål er den mondæne Båstad, som er kendt for sine store internationale tennisturnering, og – har vi læst – et sted, hvor det kan hænde, at man møder kendte og royale personer iført badekåber på vej til havbadet. Og hvem vil ikke gerne være en del af det?
Så vi går mod nord for at komme ind i Laholmbugten, hvor vi finder Båstad i bugtens sydlige del. Ikke langt fra Torekov har vi på landsiden den meget smukke og dramatiske kystlinje ved Naturreservat Bjärekysten. Langs kysten ligger sæler og hviler sig. De ses ofte ved Norrebohavn. Og de mange måger og ænder fortæller, at føden er god og rigelig på disse kanter. På nordsiden af halvøen får vi et fint syn ind mod Hovs Haller, som er et meget spektakulært område med huler og stenformationer, stejle forrevne klipper i rødligt gnejs, som naturen har bearbejdet i årtusinder.
Båstad er den største by på Bjärehalvøen. Badebyen og kurstedet er, om noget, velbesøgt om sommeren. Særligt af turister, der sætter pris på sol, strand, musik, golf, hav og sejlads. Båstad er andet end tennis, hvad man ikke tror, når man besøger byen i juli måned, hvor Swedish Open finder sted. Her vrimler det med tennisentusiaster, kendisser og nysgerrige betragtere som os. Havnen er byens naturlige samlingspunkt med fritidssejlere og restauranter, der ligger side om side. Vi spejder diskret men ihærdigt efter kendisser og royale i badekåber. Men har ikke rigtigt heldet med os. Til gengæld har vi vejret med os og alle de eventyrlige oplevelser, som turen har kastet af sig.
Endnu engang er det ikke lykkes os at se det hele. Ja – faktisk ikke engang det meste. Og fik vi ikke oplevet det væsentligste, så må vi jo tilbage.
