Tilrettelæggelse: Frank Flemming Pedersen, FFP Kommunikation.
Danske Tursejlere siger tak for lån af foto til Frank Flemming Pedersen, VisitStevns, Dorthe Færch, Peer Nørgaard, Tage Klee, Thomas IX, Johnny Balslev
Udgivet i 2020
INDLEDNING
Den hvide kalkstensklint er en sikker landkending. Den viser med al tydelighed, at vi er på rette sted og på rette kurs. Den 18 kilometer lange, stejle Stevns Klint giver et tydeligt fingerpeg om, hvad der er i vente, når vi om få øjeblikke går ind i en af de smukke og idylliske havne, der er på disse kanter.
Fra Fakse i syd til nord for Stevns strækker sig et landskab, der er præget af sit geologiske ophav: kalken. Naturen er det store trækplaster på Stevns, og hvorfor ikke bevæge sig ud i den, når nu man er på et så egenartet sted.
Stevns Klint er den dominerende attraktion. Den består af kridt og kalk, og i selve Klinten kan man se et tyndt lerlag ”Fiskeleret”, som markerer, hvornår de store dinosaurer – og halvdelen af jordens dyrearter – uddøde for 66 millioner år siden. Stevns Klint er optaget på UNESCO’s liste over verdensarv, og det er ganske forståeligt. Klinten er imponerende fra søsiden, og den er absolut også et nærmere bekendtskab værd på gå-ben. Den gode offentlige bus forbinder de mange attraktioner og museer. Og er vejret til det, kan man snildt komme frem og tilbage på de orange udlejningscykler, der er opstillet forskellige steder i området.
Giv dig tid og giv naturen plads til at gøre sit indtryk på dig. En sejlerferie med ophold på Stevns er en oplevelse i verdensklasse. Det er nok værd at bruge et par dage på.
Stevns Klint – en oplevelse i verdensklasse
På disse kanter er Stevns Klint en kæmpeattraktion – en verdenskulturarv, der trækker turister til fra hele kloden. Men blot 10-12 km nord for de hvide kridtklinter ligger en anden perle lidt undseeligt hen. Bøgeskov Havn er trods sin beskedne kapacitet og ditto faciliteter en naturhavn i ordets bedste og mest oprindelige betydning. Den lille fiskeri- og lystbådehavn ligger smukt med udsigt til svenske Falsterbo mod øst, Køge Bugt mod nord og altså lige nord for den vældige Stevns Klint.
Når man anduver havnen, kigger man ind på den imponerende Gjorslev Bøgeskov og Traktørstedet. I havnebassinet ligger fiskerbåde, joller og mindre fritidsbåde, og de bidrager vældig fint til den afslappede maritime atmosfære. Børnene er i fuld sving på legepladsens gynger, og på stranden er der dømt afslapning i sommersolen. Gæsterne bader og nyder den smukke udsigt.
Vi ankom til Bøgeskov Havn ud på aftenen vel vidende, at der ved indsejlingen skulle udvises omhu. Havnens hjemmeside giver anvisninger om at følge båker linjen og dreje til bagbord midt i havneindløbet. Således gjort var der ingen problemer. Beliggenheden mod øst giver en smuk solopgang og dermed også en glad start på dagen, der skal bruges på udflugter til de unikke seværdigheder på egnen.
DET SVÆRE VALG
Netop denne del af Stevns er et overflødighedshorn af sublime attraktioner. Geologien er alene et kæmpe trækplaster med de kridt hvide klinter, hvor man kan gå på fossiljagt. Eller bare stå og benoves over naturens storhed og havets grådige gnaven af landskabet. Men også historien har slået et kæmpe vingeslag hen over egnen, hvilket bl.a. dokumenteres på Koldkrigsmuseum Stevnsfortet.
Der er nok at tage fat på. Lige over for havnen ligger Gjorslev Bøgeskov, der hører under Gjorslev Gods. Inde i Bøgeskoven ligger Møllesøen, som er ivrigt besøgt af andefugle, svaner og fiskehejrer. Man kan kigge på dyrelivet fra et fugletårn på den sydlige bred af søen. I skoven er også 55 gravhøje, hvoraf den længste, Fruehøj, er 51 m lang.
Med sine 600 år på bagen er Gjorslev Slot Danmarks eneste beboede middelalderslot. Det er bygget af limsten fra Stevns Klint og af munkesten. Det korsformede hus er Danmarks største middelalder- bygning. I korsets midte er et 28 m højt tårn. Byggematerialet var kridtsten med bælter af mursten. Fra 1679-1743 var gården i kongehusets besiddelse, og en del af bindingsværks-staldbygningerne blev opført i denne periode. Den nordlige sidefløj i borggården er opført 1638 og sydfløjen 1843. Der er fri adgang til dele af den store slotspark, mens slottet kun i begrænset omfang åbner dørene for besøgende.
KRIDT OG FLINT
Vi vælger at tage bussen, der holder lige ved Bøgeskov Havn. På en 40 minutters tid fragter den os til Rødvig, hvor vi stiger af på havnen. Lystbådehavnen og fiskerihavnen ligger side om side, og der er altid noget at se på. Rødvig er Sjællands 2. største fiskerihavn, hvilket også giver masser af liv, charme og mil- jø til lystbådehavnen. Og nu vi er i den maritime stemning, så kigger vi lige ind i Rødvig Skibsmotormuseum på Havnevej. Her kan teknikglade mænd, kvinder, piger og drenge se museets samling af 300 skibs- og bådmotorer, helt tilbage fra 1903. Her er også modelskibe, blæselamper, taljeblokke fra sejlskibe og meget mere.
Tilbage ved havnens østlige ende, kan vi kigge ud over den imponerende kyststrækning, hvor kridtklinterne mod nord lyser hvidt i formiddagssolen. Her står den kridhvide flinteovn som en markant landkending og et vartegn for den smukke fiskerby her ved Østersøen. Det var skipper Rasmus Larsen, der så de store muligheder for at gøre en god forretning af de naturlige råstoffer, som den flintrige egn bød på. Han sejlede i 1860´erne glas fra Holmegård Glasværk til Aluminia i hovedstaden, og der så han, hvordan brændt flint fra Frankrig, blev anvendt til fajancens lyse glasur. I 1870 begyndte han at brænde flint til Aluminias fajanceglasur i den nyopførte ovn på Rødvig havn.
Rødvig Flintovn er en 3,5 m høj kvadratisk bygning med en 5 m høj skorsten muret ovenpå, og fra sin placering på havnemolen kunne fiskerne let losse flintestenene i nærheden af ovnen og udskibe det færdige produkt – flintemel. Ovnen i Rødvig blev brugt indtil 1910, hvor Aluminia i København fik sin egen ovn. I dag er det en kopi af den gamle flinteovn, der står ved havnen.
DEN KOLDE KRIG PÅ STEVNSFORTET
Fra dette punkt på havnen er der en rask 40 minutters vandretur ad trampestien langs kysten til endnu en kulturperle: Koldkrigsmuseet Stevnsfortet. På vejen passerer vi Boesdal Kalkbrud, som indstillede produktionen af det hvide råstof i 1978. Den karakteristiske pyramide blev bygget i 1967 som lagerhal. Her opbevarede man den færdige, bearbejdede, knuste og tørrede kalk. Bygningen har form efter den kegle, som kalken dannede, når den blev væltet ned i bygningen igennem en lem i taget. På kanten af bruddet står ruinerne af to højovne fra 1930´erne. Ovnene blev brugt til at brænde kalk til mørtel og hvidtekalk. Fra Boesdal er der adgang til stranden ved klinten og til udsigtspunktet Korsnæb.
Snart er vi fremme ved Stevnsfortet. Museet er et levende levn fra en tid, hvor ufreden kom fra øst. Dybt inde i Stevns Klint blev der under den kolde krig udgravet over 1,5 km gange og rum, som skulle huse den tophemmelige farvandsovervågning af Øresund og Østersøen. Gennem den kolde krig var Fortet bemandet døgnet rundt. I dag er Fortet museum, og der er rundvisning dagligt i de underjordiske mandskabsrum, magasiner og kommandocentraler.
Fra landevejen tæt ved museet hopper vi bekvemt på bussen igen og kører tilbage til Bøgeskov Havn, hvor rejsestøvet lige vaskes af i de blå bølger. Aftenen har vi sat af til at studere de lokale kulinariske specialiteter lidt nærmere på Traktørstedet Gjorslev Bøgeskov.
PÅ DE ORANGE CYKLER
Næste morgen står solen op lige uden for båden. Vi spiser morgenmaden i stilhed og nyder roen, der præger netop dette sted. Vi har planer for dagen så op på hesten, som man siger. Vi har ikke kunnet undgå at bemærke cyklisterne på de kække orange gangere, der suser rundt på Stevns. De smarte orangefarvede cykler udlejes via en app fra mobiltelefonen fra 9 forskellige steder langs Stevns Klint. Blandt andet fra ”vores” traktørsted.
Cyklerne skal bringe os til endnu et par af de store attraktioner, egnen er så rig på. Vi er ikke helt færdige med kridtet, som jo dominerer området. Dagens mål er den ikoniske Højerup Kirke, der ligger dramatisk på klinten blot 14 km fra vores havn.
På vejen tager vi en afstikker til Holtug Kridtbrud, der ligger helt ud til kanten af Stevns Klint ved landsbyen Holtug. Man har udvundet kridt og kalk på stedet indtil 1972, og naturen bærer selvfølgelig præg af tidligere tiders medfart. Det 5,5 ha. store kridtlandskab fremtræder i dag som et imponerende hul i klintekysten. Der er ikke mere spor af industribygninger. Til gengæld er hele området forvandlet til et naturområde med sjældne plantearter og spændende dyr. Her kan man sagtens vandre rundt i lang tid, for naturen er fantastisk.
PÅ KLINTEN
Vi er på cyklerne igen, og nu gælder det hovedattraktionen på vores ophold. Der er 10 km. til Højerup, hvor vi på skrænten finder den gamle Højerup Kirke. Kirken ligger på den 30 m høje klint, som naturen har gnavet så meget af, at kirkens kor i 1928 styrtede i havet. I 1600-tallet var der gået så meget af klinten og af kirkegården, at kisteender og skeletter stak ud af klinten. Det var en uundgåelig skæbne, der ramte kirken, for siden den blev bygget omkring år 1250, havde klintekanten nærmet sig ubønhørligt. Ifølge lokale sagn rykkede kirken hver julenat et hanefjed ind i land, men det var altså ikke nok til at redde den.
I 1910 opgav man at bruge kirken, og i 1928 skete det fatale klinteskred ved Højerup. I dag står kirken på den yderste klintekant, og hvor koret oprindeligt var, er etableret en udsigtsterrasse, der giver et fantastisk udsyn over klint og hav.
FRISK FISK
Er man til friskfanget fisk, så er man kommet til det rette sted, når man besøger Stevns. Lystfiskere i stort tal valfarter til de mange spændende fiskepladser, der strækker sig langs kysten. Særligt er fiskeriet under klinterne attraktivt, da tobisen gerne trækker forbi det dybe vand her. Og i kølvandet følger så havørrederne, der ser tobiserne som en lækkerbisken.
HØJT TIL VEJRS
Fra Højerup Gamle Kirke er der en trampesti langs klinten de godt 2 km til Stevns Fyr. En frisk lille gå-tur, der giver et pragtfuldt vue ud over Østersøen. Vi tager de orange lyn ad landevejen og er snart fremme. Man er kommet godt til vejrs, når man går på Stevns Klint. 41 meter over havet for nu at være præcis, her hvor Stevns Fyr rejser sig yderligere 27 meter op i luften. Fyret er fra 1878, men det høje, hvide fyr er nummer to i rækken af lyskilder på den flotte hvide Klint. Det gamle fyr blev bygget i 1816-18, og var på det tidspunkt et af de mest moderne fyr i hele Europa. Arkitekten bag dette lille mesterværk, Poul de Løwenørn, der også står bag Tunø Fyr, Sprogø Fyr og Christiansø Fyr, valgte at opføre fyret som en lille halvrund bygning på gavlen af fyrmesters embedsbolig.
Bygningen er opført i kalksten fra Klinten, og netop fordi fyret også tjente som sømærke, skulle det altid holdes hvidkalket. Der er adgang til begge fyr, som nu er fredet. I Fyrmesterboligen er der udstilling om de to fyrs historie og om naturen og kulturen langs Stevns Klint. Det nye fyr er stadig i drift og udsender ét langt blink hvert 25. sekund.
Dagen lakker mod enden, så vi hopper endnu engang på de to-hjulede godt og vel fyldt op med indtryk fra dagens oplevelser. Tilbage i havnen venter der os en velfortjent dukkert i det friske vand og en lige så fortjent kølig drik på båden. Vi glædes endnu engang over Danmark. Vi fik ikke set det hele på vores tur denne gang. Ej heller det meste. Måske ikke engang det væsentlige. Men så må vi jo tilbage.
