Tilrettelæggelse: Frank Flemming Pedersen, FFP Kommunikation.
Danske Tursejlere siger tak for lån af foto til TEKST: Frank Flemming Pedersen
FOTO: Frank Flemming Pedersen, Susanne Feldstein, Kurt Pedersen, Wikipedia, Flickr/Lars Plougmann, Jens Cederskjold, Lotte Grønkjær, Max Sang, Lisa Risager, Ib Aarmo, Haydn Blackey, DanNav, Elgaard.
Udgivet i 2025
INDLEDNING
Som altid, når vi sætter kursen mod nye og ukendte destinationer, er det godt at vide lidt om stedet, så vi ikke går glip af noget. Eller kommer ud for skuffende overraskelser. Så lad os lige få fakta på plads.
Amager har fået sit navn fra olddansk efter sundet mellem Sjælland og Amager. Navnet betegner formentlig oprindelig Amagers sydspids Aflandshage. Der bor omkring 225.000 mennesker på øen, som dermed er Danmarks tættest befolkede ø. Oprindeligt kaldte man en beboer på øen for en ”amager”, men i dag kaldes de i folkemunde for ”amagerkanere”.
Amager er en flad, frugtbar ø. Storbyen København har endnu ikke opslugt Amager, for der er stadig lidt landbrug, skov og fine naturområder. Kalvebod Brygge – et landområde, der udgør næsten en tredjedel af Amager, og som i 1930´enerne blev indvundet fra Øresund – er et af disse områder, som ikke er bebygget eller opdyrket.
Langs Amagers østkystlinje ligger strandparkerne Amager Strand og Kastrup Strandpark, samt Københavns Lufthavn og Dragør Havn. Mod sydvest er kysten præget af eng-områder og dige. Nord- og vestkysten afgrænses både af kaj-arealer mod Københavns Havn og diget.
Et særkende ved Amager er indvandringen af Hollænderne i begyndelse af 1500-tallet. De blev af Christian II inviteret til at dyrke grøntsager på Amager, for at forsyne hans hustru, dronning Elisabeth, med nærende gemyse. Hollænderne har sat et kulturelt aftryk på Amager, hvor Store Magleby i dag kaldes “Hollænderbyen”. Byen var engang centrum for en relativt lukket hollandsk bosættelse, hvor de bevarede mange af deres originale skikke, navne og traditioner.
Der er meget at se på og opleve på øen, der kan betragtes som porten til såvel Østersøen som til Øresund. Der er mange lystbådehavne at vælge mellem, og de ligger alle med gode forbindelser med offentlig transport til metropolen København, som har så meget at byde på for voksne og børn.
Som altid, når vi sejler i ukendt farvand, har vi opdateret vores søkort og instrumenter. Ligesom vi har tjekket vejrudsigter, tidevandsprognoser og orienteret os om reglerne for sejlads i dette befærdede farvand.
Skønne dage ved Amager
Der er pæn trafik på vandet her syd for Amager. Mange lystsejlere har benyttet det fine vejr til at lufte sejlene eller få motoren i omdrejninger. Store kommercielle skibe tager sejlrenden i nord-sydgående retning, så der er al mulig grund til at være årvågen i dette farvand. På vores styrbordsside ligger det 16 meter høje Drogden Fyr, som er et sikkert pejlemærke, da fyrets lys kan ses på en afstand af op til 18 sømil.
Det pudsige navn, fyret har fået, stammer fra hollandsk og referer til de observationer, som hollandske søfarende og navigatører har gjort: nemlig at vanddybden i området er lavt. Derfor blev navnet overført til fyrtårnet, der markerer en kritisk passage her i farvandet mellem Amager og Saltholm.
Vi nærmer os vores første havn på Amagerturen. Dragør ligger forude, og vi har allerede fået øje på det markante tårn med det lille hus på toppen. Det er lodstårnet på den gamle lodsstation, hvorfra man i sin tid har kunnet holde godt øje med skibstrafikken i området. Lodseriet har været et vigtigt erhverv i Dragør gennem tiden – et erhverv som man kan datere tilbage til 1684. Det markante lodstårn er fra 1912.
Dragør er en gammel fiskerby grundlagt af sildefiskere i 1300-tallet, og det bærer den stadig præg af. De brostensbelagte gader og de farverige huse udgør en idyllisk ramme om den lille by, hvor livet leves på cafeer og restauranter – og på havnen ikke mindst. Her er stemningsfuldt, og det trækker mange mennesker til fra nær og fjern. Hvilket man også kan se på de mange lystbådes nationalflag i havnen.
STOKROSER OG SPROSSEDE VINDUER
Vi har lagt os i havnen tæt på Dragør Fort. Og selvfølgelig skal vi tage Dragør nærmere i øjesyn. Alene det faktum at der ligger ikke mindre end 76 fredede bygninger i den gamle bykerne samt yderligere 5 på havnen vidner om, at Dragør rummer en historie, der er værd at bevare og fortælle.
Når man færdes mellem de gulkalkede huse med sprossede vinduer og med hvide gesimser, som ligger i de gamle gyder og stræder, så kan man sagtens forestille sig, hvordan livet udspillede sig i denne stokrose-idylliske kulisse for 200-300 år siden.
AMA´R HALSHUG
Vi havde for lang tid siden stillet vores to unge gaster i udsigt, at der vankede en is, når vi fandt et godt sted i Dragør. ”Lover I det?”, lød entusiastisk fra dem. ”Ama´r halshug”, svarede vi. Men så bredte der sig et skeptisk udtryk på deres ansigter, for de kendte ikke udtrykket.
Indtil 1845 henrettede man folk ved halshugning på Amager Fælled, og afsværgelsen ”Ama´r halshug” hentyder til, at hvis det, man siger, ikke er sandt, så kan man risikere samme straf som de stakkels hovedløse lovløse fra fortiden. Men vi undslipper den onde skæbne ved at indtage nogle gode store softice på en af de mange cafeer, hvor sommerfolket nyder et måltid, et glas og den afslappede stemning.
Tilbage i båden er der ikke meget plads til aftensmad, hvorfor den blot står på et par Ama´rmadder. Opskriften kommer her: Et stykke franskbrød og et stykke rugbrød klappet sammen. Endnu engang skal vi formodentlig i det hollandske for at finde forklaringen på denne eksotiske spise. En lidt søgt forklaring, der går på, at den hollandske rugbrødstype er meget mere porøs og smuldrer meget nemmere end den danske, så derfor måtte man lægge et stykke franskbrød nedenunder for at holde sammen på det
MOD UKENDT LAND
Vi skal mod nord. Ikke så langt men dog alligevel vil det være et sceneskift ud over det sædvanlige. Vi tager afsked med Dragør og sætter kursen nordpå sammen med en række andre morgenduelige sejlere. Det går stille og roligt, og snart nyder vi udsigten til Nordens største lufthavn på vores bagbordsside. Og til Nordre Røse Fyr mod øst. Og mod Saltholm.
Apropos Saltholm så er det vores mål for dagen. Øen, der i 1995 fik Peberholm som navneslægtning” i forbindelse med Øresundsbroen etablering, er en privatejet 18 km² ø midt i Øresund, som man kun kan komme sejlende til. Havnen, der er smal med en dybde på ca. 1,5 meter ved normal vandstand, er beliggende ved Barakkebroen på øens nordvestlige side, og der er også derfra vores eventyr ind i den historiske og naturskønne perle udgår. Der er god plads i havnen, og vi husker at holde pladsen ved kranen fri for kreaturbåden Mathilde.
Næppe mange andre steder i Danmark er naturen så særpræget, som på Saltholm. Flere dybe vandfyldte kalkgrave vidner om arbejdet med at bryde kalken – helt fra middelalderen og frem til 1930’erne. Saltholms kalksten er blevet brugt til byggeri og til at fremstille mørtel. Kalken fra Saltholm blev anvendt i 1700-tallet, især efter brandene i København, og også til opførelsen af Kronborg. Men mest markant i dag er dog græsningen. Køer, får, heste og sågar gæs er sejlet til Saltholm fra Amager for at græsse på øen. Selvom grundvandet er ret saltholdigt, så vænner dyrene sig til det.
TIL FODS
Vores tur rundt på den pandekageflade ø foregår til fods – hvilket også er den eneste måde at komme rundt. Vi tager turen hen over de ujævne grusveje, og sørger for at have det rette udstyr på og med. Der er næsten ingen træer at søge skygge og ly under her på Saltholm, så man er udsat for vejrets lune på godt og ondt. Vi kan ikke færdes overalt. For mens Saltholms nordlige del er åben for adgang hele året, så må man kun færdes på den midterste del i perioden 16. juli – 31. marts. Den sydligste del af øen er fredet, og her er ingen adgang. Her er et udpluk af de mange fine oplevelser, som vi tager med os fra dette særlige ophold.
En god start kan begynde med en tur op i det gamle 7 meter høje observationstårn ved Barakkegården ved havnen. Man nyder den imponerende udsigt over Øresund, København og Malmø. På havnen læser vi om Saltholms historie i pavillonen yderst på nordre mole. Vi fortsætter til Barakkegården. Navnet stammer fra at ”brække” – altså bryde – kalk. Den er oprindeligt bygget som bolig og marketenderi for de medarbejdere fra fajancefabrikken Kastrup Værk, som brugte kalket i deres produktion.
DET ”HØJE” TILFLUGTSSTED
Vi tager et sving mod syd ned mod Holmegården, hvor der frem til 1990´erne var krohold. Dengang var den vigtigste ret på menukortet æggekage, der tidligere bestod af mågeæg. Ved “Tippen” kan man lede efter fossiler i kalken og vandkanten. Vi vandrer af det gamle jernbanespor, der fører til Fortet. Saltholmbatteriet og fortet blev opført i 1908 til forsvar af København og husede omkring 60 mand.
I 1932 blev batteriet nedlagt, kun med to mand tilbage. Sydpå ligger Gammelværk med en harehøj fra 1827, hvor mennesker og dyr kunne søge tilflugt ved oversvømmelser. Der findes yderligere to harehøje på øen. Plantagen mod syd – Amagerskoven – er anlagt i 1950 som et forsøg med at plante skov med forskellige træsorter. Her ses popler, tjørn, syren og hyld.
Det er tid at finde tilbage til havnen, inden der opstår mytteri blandt de yngste besætningsmedlemmer, der gerne vil have lidt mere ”action”. Det lover vi på ”Ama´r halshug”, at der nok skal blive på vores næste stop. Vores tilbud om at servere æggekage på gammeldaws maner falder ikke i god jord, så vi tryller en rigtig smovseret sammen.
AMAGERNUMMERPLADERNE PÅ STRANDEN
Det fine højtryksvejr forsætter, og udsigten til en badedag ved stranden har fået de unge mennesker til at stå halvtidligt op. Morgen/formiddagsmaden er fortæret, så er det bare hiv op og lad gå. Kursen er sat mod Amager igen. Denne gang til Kastrup Havn, som ligger en kort tur over Drogden, på Amagers østkyst. Havnen er ny og stor – en af Danmarks største lystbådehavne – og velbesøgt. Den er en oplagt base for sejlere i Øresund, al den stund den har alle faciliteter, ligger tæt på Københavns centrum og har masser af aktiviteter, der (også) er møntet på børn. Vi går ind i indsejlingen, der er markeret med en rød og hvid anduvningsstage og en rød og grøn stage.
Det er badetid og turen går gennem den dejlige, rekreative Kastrup Strandpark de få hundrede meter til stranden, hvor Kastrups Søbads snegleformede bygning er trukket 100 meter ud fra stranden. Her kan vovehalse springe i det dybe vand fra både 3 og 5 meters højde.
Vi bliver ved stranden sammen med rigtig mange andre badegæster. Og så er der eller fri leg for de tålmodige unge mennesker, vi har med. Mens den medbragte frokost indtages, viskes der forsigtigt om de mange Amager-nummerplader, yndlingene har set. Vi voksne er et stort spørgsmålstegn, for her på stranden er der ingen biler. Vi får forklaret, at det er lokalt lingo (talemåde) for en lændetatovering. Ja, ja – vi skal lære, så længe vi lever.
ACTION PÅ AMAGER
”Action” blev de lovet, de unge. Og derfor går turen videre til Den blå planet, som er Nordeuropas største akvarium og en seværdighed i absolut international klasse i København. Anlægget er 12.000 kvadratmeter inkl. udearealer og indeholder 20.000 dyr fordelt på mere end 700 arter. Her kommer man helt tæt på tusindvis af fisk og havdyr, der lever i 48 akvarier med over syv millioner liter vand.
Det er et uroligt skue, der møder en i Den blå planet. De mange eksotiske fisk i strålende farver, lever side om side med havskildpadder og andre store havdyr. Hajerne bliver fodret, og der holdes foredrag om stort set alt fra den marine verden. Man må begejstres over naturen efter sådan et besøg.
Også på denne tur har vi fået mange fine minder med hjem. Og dejlige billeder, hvor nogle af dem absolut skal op til pynt på amagerhylden. Amagerkysten og Saltholm har meget at byde på. Og meget mere end vi fik set. For vi fik ikke set det hele. Og måske ikke engang det væsentligste. Men så må vi tilbage. Det lover vi. Ama´r halshug.
