fbpx

Stormfok

Stormfokken er et lille, kraftigt forstærket forsejl dimensioneret til kuling og storm. Det minimale sejlareal og den flade facon reducerer krængning og skåner riggen, samtidig med at båden bevarer nødvendig styrefart og manøvreevne i store bølger. Sejlet er ofte orange for optimal synlighed.

Monteres typisk på et indre forstag eller over rullegenuaen for at flytte sejlcentret indad og nedad, hvilket stabiliserer skibet og gør styringen mere kontrollerbar under ekstreme forhold.