Vores udbud af foredrag

Mangler I en engageret foredragsholder til jeres næste klubarrangement? – Danske Tursejlere hjælper jer hele vejen – fra idé til afvikling.

Vi har sammensat et katalog af foredrag, der er målrettet sejlklubber og giver både inspiration, viden og gode fælles oplevelser.

Klubben har ingen udgift i forbindelse med afholdelsen.
Deltagerne betaler en deltagerpris, som dækker honorar og gennemførelse af foredraget.

Bemærk: Foredragene forudsætter kapacitet til minimum 80 deltagere.

Er I interesserede i et eller flere kurser til jeres klub, så tøv ikke med at kontakte Krestine i sekretariat på telefon 70214242 eller mail krestine@dansketursejlere.dk.

SKÆRGÅRDSMAGI med Thomas Veber

Giv klubbens medlemmer en inspirerende aften om sejlads i den svenske skærgård.

Thomas Veber tager deltagerne med ud blandt glatte klipper, lune naturhavne og små idylliske øsamfund. Med udgangspunkt i egne oplevelser deler han fortællinger, praktiske erfaringer og masser af inspiration til at udforske en af Nordens mest populære sejldestinationer.

Foredraget giver gode råd om planlægning, navigation og livet i naturhavnene, så både nye og erfarne skærgårdssejlere får lyst til selv at kaste fortøjningerne og opleve friheden mellem øerne.

Klubben stiller lokalet til rådighed – vi står for planlægning og afvikling.

Foredrag udbud

MARITIM MOTORMAGI med Thomas Veber

Få et spændende foredrag for klubbens medlemmer, der vil blive klogere på, hvordan man undgår motorproblemer til søs, og hvad man kan gøre, hvis motoren pludselig går i stå.

I foredraget Maritim Motormagi deler sejler og forfatter Thomas Veber sin store erfaring med fejlfinding og den enkle reparation af dieselmotorer.

Han viser, hvordan mange problemer kan løses på kort tid – uden specialværktøj og uden at være mekaniker.
Gennem praktiske eksempler forklarer Thomas, hvordan man finder og løser de mest almindelige fejl, og hvordan man vedligeholder motoren, så den kører sikkert hele sæsonen.

Klubben står for lokalet – vi står for planlægning og afvikling.

BEGYNDER-MOD – FRA LANDKRABBE TIL TURSEJLER med Sidse Birk Johannsen

Få et inspirerende foredrag for klubbens medlemmer, der drømmer om at kaste sig ud i nye eventyr – også når det kræver mod.

I foredraget Begynder-mod – fra landkrabbe til tursejler fortæller Sidse Birk Johannsen om rejsen fra helt uerfaren sejler til solosejler på 3.500 sømil.
Hun deler ærligt sine oplevelser med første nat alene på åbent hav, første solotur og de udfordringer, der følger med at sejle uden for sin komfortzone.

Foredraget handler ikke kun om sejlads, men om at turde, om personlig udvikling, om at opdage egne styrker og om at finde glæden ved at overvinde frygten for det ukendte.

Klubben står for lokalet – vi står for planlægning og afvikling.

NABOEN MOD NORD – 1500 SØMIL LANGS NORGES KYST med Sidse Birk Johannsen

Giv klubbens medlemmer en inspirerende aften om sejlads langs en af verdens smukkeste kyststrækninger.

Tag med på en rejse fra Sørlandets lune skærgård til Vestlandets dybe fjorde og videre mod Lofotens dramatiske fjelde. Undervejs deles oplevelser fra mere end 1.500 sømil langs Norges kyst – med fortællinger om naturhavne, små fiskersamfund, midnatssol og sejlads i et farvand, hvor naturen sætter dagsordenen.

Foredraget kombinerer personlige oplevelser med praktiske råd til dig, der selv drømmer om at sætte kurs mod Norge. Du får blandt andet indblik i planlægning, tidevand, strømforhold, vejrvinduer og de områder, hvor ekstra forberedelse er afgørende.

Klubben stiller lokalet til rådighed – vi står for planlægning og afvikling.

Foredrag udbud

ANKERLIV med Thomas Veber

Få et inspirerende foredrag for klubbens medlemmer, der drømmer om mere frihed og eventyr til søs.

At ligge for anker behøver ikke at erstatte havnelivet, men en nat for svaj kan give helt nye oplevelser med båden. Det er eventyr i sin reneste form, og med den rette viden kan man sove trygt – uden frygt for, at ankeret slipper.

I foredraget Ankerliv deler sejler og forfatter Thomas Veber sine erfaringer med at ankre sikkert – både herhjemme og på langtur.
Han fortæller om valg af anker, hvordan man finder den ideelle ankerplads, og hvordan man får ankeret til at holde – også i bugter med mange både.

Klubben står for lokalet – vi står for planlægning og afvikling.

HVORDAN ER DET AT BO PÅ BÅDEN? med Malene Wilken

Få et spændende foredrag for klubbens medlemmer om livet til søs – året rundt.

Forfatter og sejler Malene Wilken fortæller ærligt og inspirerende om, hvordan det er at bo på en båd i Danmark.
Hun deler sine egne erfaringer med at bytte huset på land ud med livet på vandet, og hvad man bør overveje, inden man tager springet.
Hun fortæller om alt fra valg af båd og teknik ombord til indeklima og komfort i vintermånederne.

Et varmt og personligt foredrag, der giver et realistisk indblik i hverdagen ombord – med både udfordringer, frihed og glæden ved at have sit hjem på vandet.

Klubben står for lokalet – vi står for planlægning og afvikling.

Foredrag udbud

KAPTAJN med Heidi Manøe

Få et inspirerende foredrag for klubbens medlemmer om lederskab, samarbejde og glæden ved at sejle sammen.

I foredraget Kaptajn deler sejler og forfatter Heidi Manøe sine erfaringer med at være skipper og sejle med nybegyndere.

Hun fortæller, hvordan man skaber en tryg, sjov og lærerig sejloplevelse for familie, venner og besætning – uanset deres erfaring.
Med både humor og indsigt giver Heidi praktiske råd om at motivere, kommunikere og få hele besætningen til at fungere som et team.

Klubben står for lokalet – vi står for planlægning og afvikling.

Store oplevelser i en lille båd – Nordtyskland og Holland med Erik Skov Madsen

Få et inspirerende foredrag for klubbens medlemmer om sejlads på kanaler og floder tæt på Danmark.

Maskinmester, forsker og sejler Erik Skov Madsen fortæller om sine erfaringer med at sejle en meget lille motorbåd gennem Europas indre vandveje. Undervejs møder vi spændende mennesker, oplever landskaber fra en helt ny vinkel og får indblik i livet i områder, hvor hverdagen er præget af kampen mod højvande og oversvømmelser.

Foredraget kombinerer praktiske erfaringer med masser af humor og inspiration. Erik deler sine bedste råd om planlægning af flod- og kanalsejlads under ukendte forhold og giver et ærligt indblik i livet ombord på en lille båd – både når man sejler sammen med andre og alene.

Klubben stiller lokalet til rådighed – vi står for planlægning og afvikling.