Tilrettelæggelse: Frank Flemming Pedersen, FFP Kommunikation.
Danske Tursejlere siger tak for lån af foto til Frank Flemming Pedersen, Destination Sønderjylland, Haderslev Kommune, Erik Christensen, Hjart, Niels Jepsen, Ove Jensen
Udgivet i 2025
INDLEDNING
Det er altid en oplevelse at sejle i Lillebælt. Dels på grund af det varierede farvand. Og dels fordi naturen er så mangfoldig og mange steder til at komme rigtig tæt på. Mod nord mellem Fredericia, Strib og Middelfart snævrer Bæltet ind og strømmen bliver mere markant. Det kræver opmærksomhed. Det samme gør trafikken på vandet, for her sejleres rigtig meget. Samtidig er man også tæt på de skovklædte kyster, hvor der er meget at se på.
Længere mod syd åbnes der mere op. Kysterne ligger længere væk, men til gengæld dukker der nu flere interessante øer op, som alle frister til en visit. Det er et helt lille ørige, der venter de eventyrlystne sejlere, der gerne vil opleve øernes charme, ro og rytme.
Lillebælt rummer også Danmarks største marine naturpark. Naturpark Lillebælt er et unikt hav- og fjordområde og flere kyst- og landområder, som strækker fra Trelde Næs til Hejlsminde. Naturparken repræsenterer både det under vandet, på vandet og på land og har en enestående sammensætning af natur, landskab, kultur og geologi. Området er vigtigt for ynglende fugle som f.eks. havørn, rørhøg og fjordterne samt trækfugle som hvinand og toppet skallesluger. Derudover har Lillebælt verdens tætteste bestand af marsvin.
Flere steder i dette skønne område midt i den maritime idyl har Danske Tursejlere udlagt en række Turbøjer. En stille stund med en frokost, en dukkert i det friske vand og måske fiskestangen rigget til er en oplagt mulighed for at få en ekstra fortælling med hjem fra sejlturen.
Småøerne har den fine natur tilfælles og det rige dyreliv også. Lillebælt er hjemsted for tusindvis af marsvin, så chancen for at få et glimt af den lille hval er ret gode. Torsk, sild og havørred er også en fast bestanddel af havets dyreliv netop her. Det ved lystfiskerne, som gerne ses langs kysterne.
Men øerne er hver især unikke. De har deres egen historie, deres eget særpræg og deres anekdoter og myter, som man som gæst kan stifte bekendtskab med.
Flere af øerne har en størrelse, så de vandreglade sejlere sagtens kan få strukket benene på fornuftig vis. Og det giver jo god appetit til at gå på opdagelse i egnens kulinariske specialiteter. Kom ned i tempo og tag med på en tur i det lille ørige i Lillebælt.
Mod syd i Lillebælt
Turen fra Kongebro Havn ved Middelfart gennem Lillebælts krogede forløb ned forbi Fænø gik som forventet uden problemer. Den skønne sommerdag har lokket mange sejlere på vandet, og det er tydeligt, at man – ud over at have fuld opmærksomhed på sejladsen – også er optaget af de fantastiske omgivelser. Netop her ved snævringen, hvor Lillebælt åbner sig mod syd, forenes skovkysten med det frodige agerland. Vi er på vej til vores næste destination i det lille ørige farvand. Bågø er vores mål.
Vi har ikke travlt og lader båden glide gennem vandet, mens vi af og til spejder efter marsvin. Netop Lillebælt er et slaraffenland for disse små hvaler, som opholder sig i et stort antal og tager
godt for sig af de livretter, som bæltet kan tilbyde, nemlig fisk – og gerne torsk eller sildefisk. Af og til synes vi, at der er visuel kontakt, men dyret forsvinder under overfladen. Al den stund den kan
forblive neddykket i op til 10 minutter, så har vi ikke held til at lokalisere eventuelle marsvin i denne omgang.
BÅGØ
Vi nærmer os Bågø, hvor Danske Tursejlere har Turbøjer placeret nord og øst for øen. Det er fristende at tage en overnatning ved disse ”havets shelters”, men vi har udset os en anden lokation senere på ruten til den oplevelse. Vi har kikkerten fremme, da vi ser Egholm-tangen på Bågøs nordvestside for her, har vi hørt, kan man se mange fugle og sæler. Fuglene er her, men sæler er her ingen af. De har sikkert travlt andet steds i farvandet. Havnen ligger på øens sydside og vi tager den østlige vej rundt, hvor vi får et fint glimt af områdets strandenge og rørskove. Vi møder flere havkajakker, der ligesom os nyder naturen.
Vel ankommet og fortøjet i Bågø Havn, konstaterer vi, at øen er et yndet udflugtsmål for sejlere fra mange nationer. Vi er blandt naboerne fra Norden, Tyskland, Holland og sågar en franskmand er kommet her til Lillebælt. Færgen fra Assens har netop lagt til og ud myldrer flere gæster, der gerne vil have et skud natur og idyl. Og det får man her på Bågø, hvor man billigt og nemt kan leje cykler, så hele øen ligger åben for én.
Bågø er overkommelig at gå på opdagelse på. Morænebakkerne og de store engarealer med to store indsøer præger naturen. Grågåsen, fiskehejren og musvågen ses ofte. Bågøs højeste punkt, der ikke særligt ubeskedent hedder “Prinsehøj”, er bare 8 meter over vandoverfladen. Dermed er også sagt, at øen gennem tiden har været meget sårbar overfor stormflod. Særligt huskes stormfloden i 1872, hvor ¾ af øen blev oversvømmet. Den historie kan man få fortalt på Naturcentret.
Der er flere interessante vandreruter, som tager én med ud til de lavvandede engområder og indsøer. Og som også fører gennem Bågø by, hvor kirken er et besøg værd. Bågø er Danmarks mindste kirkesogn, og gudstjenesterne varetages på skift af præsterne fra Assens. Den sidste præst forlod øen i 1956. Han var samtidig skolelærer, og han underviste udelukkende i religion på skolen. Det blev beboerne på øen trætte af. Desuden fik beboerne skældud i kirken for ikke at være kristne nok. Det blev for meget for beboerne, og præsten han blev fyret.
Med denne anekdote i bagagen er det tid til at forlade Bågø med gode minder om idyllen og naturen ombord.
THORØ
Vi skal mod sydøst men ikke så langt. Kursen er sat til Thorø, som er en lille landtange syd for Assens. Her i Thorø Vig har Danske Tursejlere Turbøje, som vi har tænkt os at overnatte ved. Og her sidst på eftermiddagen har vi fortøjet, sat kaffen over og gjort klar til at nyde en stille stund i de pragtfulde omgivelser.
Thorø er en lille halvø. Tidligere kunne man sejle rundt om øen, men med tiden har havstrømmene ført så meget sand til Thorø Sund, at Thorø blev landfast med den lille by, Thorøhuse. Fra vores udsigtsposition ved Turbøjen kan vi se en del mennesker, der er på
udflugt i den smukke og uberørte natur. Strandengsområderne har et meget rigt dyre- og plantelivet, og man siger, at de heldige kan se både marsvin og sæler her. Heller ikke denne gang har vi heldet på vores side.
Til gengæld ser vi lystfiskere, der med megen flid forsøger at få aftensmaden med hjem. Selv tager vi en klemme og en lillebitte dram inden lyset langsomt svinder, og stjernehimlen tager over.
ÅRØ
Morgenritualerne er klaret. Nu venter der en dukkert i vandet. Natten er forløbet stille og roligt her ved Turbøjen, og vejrudsigten lover sol og fine sejlforhold. Alt er pakket og klar, så vi bryder op fra Thorø for denne gang, orienterer os mod vest, og lader os føre den meget korte distance til vores næste ø-oplevelse. Den venter os på Årø, der ligger 1,5 km fra Jyllands kyst ud for Haderslev Fjord.
Også på Årø er lystbådehavnen godt belagt. De ca. 80 pladsen, der er til rådighed for fritidssejlere, er næsten optaget. Og igen kan man se mange forskellige nationalitetsflag på bådene, hvilket bare bekræfter, at Lillebælt er et skønt sejladsområde.
Det 13 m høje, rød- og hvidmalede fyr, der ligger på Årøs vestkyst, hjælper sammen med sin ”tvilling” på havnen ved Årøsund, sejladsen sikkert gennem det smalle stræde Årø Sund, hvor der er stærk strøm og op til 25 m dybt. De to fyr er næsten identiske.
PÅ OPDAGELSE PÅ ÅRØ
Det er ikke meget motion, vi har fået siden vi forlod Middelfart, så udsigten til at komme fra borde og få rørt benene er velkomment. Iført solide vandresko går det nu over stok og sten. Med os som guide har vi en brochure med forslag til vandreture, som bringer os rundt til de mest interessante steder på øen. Alle ruterne er korte, og der er masser at se på undervejs.
GRØN RUTE 1 – 1,5 KM.
Turen går ind imod byen og mod nord til Løkke. Inden vi når byen, passerer vi en bro og diget med stormflodsstenen, som viser vandstanden under stormfloden i 1872 og vidner om, at digebyggeriet på Årø ikke blev iværksat uden grund. Under Første Verdenskrig, mens Årø hørte til Tyskland, var en del russiske krigsfanger indkvarteret på øen. De byggede diget mod syd fra vejen mellem havnen og byen. De byggede også det yderste dige på det nordlige Årø. Derfor kaldes diget stadig for Russerdiget. Bag diget er der en lille plads, “æ bøes” (børsen), som i tidligere tider var stedet, hvor byens mænd mødtes dagligt for at udveksle og drøfte vejr og vind og andre aktualiteter.
RØD RUTE 2 – 4,5 KM.
Denne tur går gennem byen og forbi øens kirke “Julekirken”. Kirken blev indviet i julen 1906 og fik navnet “Julekirken”. Før den blev bygget, foregik alle kirkelige handlinger i skolen, mens de døde blev begravet på kirkegården ved Øsby Kirke på fastlandet. Efter kirken kan vi se ud over det flade land mod vest, nord og øst. Ruten går forbi en lille skov og videre ad øens ældste dige “Æ Højvej”. Fra havdiget og fugletårnet er der udsyn til Aarø Kalv med fuglereservatet. Videre nordpå kan man gå ind til en kæmpestor vandresten, der formodentlig har taget turen fra Sverige i sidste istid.
LILLA 3 – 4,5 KM.
Turen går gennem Aarø by og sydover ad “Æ Stoevej”. Fra Bolmose Ende kan man gå ad en mindre vej til Aarø Kalv, hvor fuglelivet er særdeles rigt på strandengene. Masser af vadefugle og andefugle holder til her bl.a. rødben, ryler, klyder, viber, strandskader, edderfugle, skeænder og krikænder afhængig af sæsonen. Man kan også fortsætte ad “Æ Stoevej” tilbage til byen. Her kommer man forbi den nedlagte skole og forsamlingshuset “Aarøhus”.
Aftenroen sænker sig over lystbådehavnen på Årø. Man taler lavtmælt i bådene, mens der dækkes op og gøres klar til aftenskafningen. Der grilles rundt omkring, og duften skærper appetitten. Det har været en dejlig dag, og i morgen venter det sidste ø-eventyr i denne omgang.
BARSØ
Et sagn fortæller, at kæmpen Bars, som boede i Barsmark på Løjt Land, en dag ville til Fyn. Han havde kun taget et par skridt ud i havet, da han mærkede en klumpjord i den ene træsko. Han tømte træskoen ud og fortsatte. Den klumpjord blev senere benævnt Bars Ø. Som det fremgår, er vores endemål denne gang en ø af beskeden størrelse. Men vi ved jo, at selv små øer rummer store oplevelser, så derfor er vi spændt på, hvad der venter os på Barsø. Den ligger ud for Genner Bugt og har omkring 15 beboere. Der er færgeforbindelse til fastlandet, og det gør det let for gæster at besøge Barsø.
Lystbådehavnen har plads til ca. 10 gæstesejlere, og vi har fundet vores plads. En tur øen rundt er på 7 km, og den begiver vi os ud på med madpakken og termokaffen i rygsækken. På ruten rundt er der opsat små skilte, som gør at turen kan afkortes flere steder, og man kan begive sig ind på vejene midt på øen. Den nordlige del af Barsø er kuperet mens den sydlige del er mere flad.
Syd for havnen ligger det store flade græsningsoverdrev, Søndermai, der om sommeren afgræsses af kreaturer. Mod øst kommer man til en mere stenet kyst, Østerklev, med høje klinter, der huser en af landets største kolonier af digesvaler. Øens nordlige del er den mest kuperede. Det er også her vi finder Gyldenbjerg, hvor man fra 39 meters højde kan se over til Løjt Land og Genner Fjord og Sønderballe Hoved. Man ser også Fyn, Als og indsejlingen til Aabenraa Fjord.
Vi slutter vores vandring og ø-tur i Lillebælt af med en kop kaffe og et stykke kage i ‘Bars kaffehus’, der ligger ca. 100 m oppe ad Barsø Bygade.
Det lykkes det ikke at få set det hele på denne tur. Ej heller det meste. Måske ikke engang det væsentligst. Men så må vi jo tilbage.
