Danske Tursejlere samarbejder med Dansk Sejlunion om at give vores medlemmer de absolut bedste kursustilbud. Derfor kan du frit tilmelde dig kurserne på Dansk Sejlunions hjemmeside. Vi arrangerer også vores egne kurser, der ligeledes er tilgængelige for medlemmer af DS.
Aktuelle kurser med Danske Tursejleres instruktører:
Formålet med kurset er at gøre deltagerne fortrolige med reglerne for sejlads på de indre europæiske vandveje og indlære disse regler med henblik på aflæggelse af teoretisk prøve i disse.
Undervisningen omfatter følgende elementer:
– Gennemgang af regelsæt bag CEVNI kravene
– Vandvejenes færdselstavler og deres betydning
– Kanalsejlads
– Vigepligt på kanalerne
– Sluseteknik
– Lys- og lydsignaler
For at deltage i dette kursus skal deltagerne som minimum have ’Duelighedsbevis i sejlads’.
Kurset gennemføres ved min. 10 deltager og max. 20 deltagere pr. kursus.