fbpx

Har du den rigtige ansvarsforsikring?

Folketinget besluttede i maj 2018, at der skal tegnes en ny lovpligtig ansvarsforsikring for fartøjer under 15 meter, hvortil der kræves et kompetencebevis – f.eks. et speedbådskørekort.

Den nye lovpligtige ansvarsforsikring dækker objektivt ansvar ved personskade med en erstatningssum op til 27,5 mio. kr. Tingskader dækkes efter culpa princippet og med en erstatningssum på op til 13,750 mio. kr.

Føreren af fartøjet er ansvarlig for, at der skal forefindes et forsikringsbevis om bord i fartøjet. Forsikringsbeviset skal indeholde information om ejeren af fartøjet, fartøjets skrognummer samt oplysning om forsikringsselskab og forsikringens dækningsperiode.

Hvad koster det?

Ud over det almindelige kontingent til Danske Tursejlere, som fortsat omfatter vores basis ansvarsforsikring, opkræves der et farttillæg fra den 1. januar 2019:

• Farttillæg op til 20 knob: 200,- kr.
• Farttillæg 21 – 30 knob: 400,- kr.
• Farttillæg 31 – 45 knob: 800,- kr.

Hvad gør du?

Du skal sørge for at få dine oplysninger hos Danske Tursejlere ajourført. Gå til vores hjemmeside og tryk på ’Rediger dine medlemsoplysninger’. LOGIN med dit medlemsnummer og postnummer og rediger herefter dine bådoplysninger. Du kan kontakte sekretariatet på telefon 70214242 eller info@branddev.dk, hvis du har problemer med opdateringen.

Konsekvenser – hvis du ikke har din forsikring i orden?

Hvis du stoppes ved en politikontrol, og du ikke har din forsikring på plads, risikerer du som minimum en bødestraf. Herudover kan du pådrage dig en stor erstatningspligt fra en eventuel tilskadekommen, hvis du kendes ansvarlig for en påsejling

Hvornår er en båd en speedbåd?

Din motorbåd er en speedbåd, hvis dens motorkraft målt i kW (hk x 0,74 = kW) overstiger længde x længde + 3.

Eksempel

En syv meter lang båd med en 100 hk motor – (100 x 0,74 = 74 > 7 x 7 + 3 = 52). Motorkraften er det højeste tal, dermed er det en speedbåd, hvortil der kræves speedbådskørekort. Båden vil være omfattet af de nye forsikringskrav.

Nye krav

Hvis båden er omfattet af de nye forsikringskrav, skal der også betales et farttillæg. Føreren af fartøjet er ansvarlig for, at der forefindes et forsikringsbevis om bord i fartøjet.

LÆS SPØRGSMÅL OG SVAR OM NY ANSVARSFORSIKRING HER

Se alle vores forsikringsløsninger her

Scroll to Top