Tekst og foto: My Boat Electronics
I skrivende stund er det de færreste der tager en tur på vandet. Mange både er stadig på land; andre er ”pakket ned” selvom de ligger i vandet vinteren over. Det er et perfekt tidspunkt at blive klogere på bådens installationer. Lidt varme på og så breder hyggen sig.
Det er meget anderledes at være bådejer end bilejer. Der er ofte langt flere installationer, da den ikke bare er et transportmiddel, men også et hjem. Installationerne er også ofte mere komplekse, og miljøet er langt hårdere. Det kræver, at man sætter sig ind i, hvordan tingene fungerer.
De færreste er klar over, at 12 volt (V) i båden faktisk kan være langt mere farligt end installationen i huset. Det er ret ubehageligt at få stød af 230V, men brande og fatale ulykker er sjældne. Laver man en fejl med el i båden, risikere man i værste fald, at der opstår nedsmeltning eller endda brand i nogle ledninger. Rigtig mange siger “jamen spændingen er jo bare 12V, så vi kan jo røre alle ledninger”. Det er rigtigt, men man glemmer strømmen. En batteribank kan måske levere 1000 ampere (A) og ved 12V svarer det til en effekt på 12000 watt (W). Det er altså 5-6 gang mere end en stikkontakt i huset. Det er så stor effekt, at kortslutter man batteripolerne med f.eks. en svensknøgle, så forsvinder den. Kortslutter man ledninger i huset har mange sikkert oplevet, at der kommer en gnist, sikringen springer og HPFI slår fra.
Vinteren og det tidlige forår er perfekt til at undersøge, om el omkring batterierne og eltavlen fungerer, så man i god tid inden sæsonen ved, at man trygt kan sejle ud.
Check el-systemet omkring batterierne
Her vil vi fokusere på check af elsystemet omkring batterierne, da det er her de største effekter er. Bådens batteri er nok en af de mest oversete komponenter i båden. Det skal jo blot levere noget strøm og lades op igen. Men det betaler sig at tænke sig om.
Generelt kan batterier opdeles i to typer: forbrugs- og startbatterier. Startbatteriet er optimeret til at kunne levere stor strøm (startstrøm) i kort tid, mens forbrugsbatterier er optimeret til at kunne levere en forholdsvis konstant spænding med moderat strømforbrug over lang tid. Der findes dog også såkaldte Dual batterier der kan begge dele. Der må aldrig tappes forbrugsstrøm fra startbatteriet. Det er kun til start af motoren og det kan være fatalt, hvis batteriet er tomt i en nødsituation.
8 vigtige punkter at undersøge
1. Polsko og ledninger
Check at batteri-polskoene sidder helt fast, rens dem så de er fri for rust, ir og tæring. Hvis de er rustne eller irrede, så tag dem af og rens dem både indeni og udenpå, eller bedre skift dem. Smør eventuelt lidt fedt på efter de er monteret, så de er beskyttet mod fugt og salt. Check også, at alle andre kabelsko sidder fast. Spænd eventuelt efter.
2. Antallet af kabler på startbatteriet
I en del både sidder der flere ledninger på startbatteriets plus-pol. Som udgangspunkt skal kun være kabel til hovedafbryderen og videre til starter og generator (som regel det samme kabel) og et kabel der går videre gennem et skillerelæ til forbrugsbatterierne. Endelig er der i mange tilfælde også et kabel direkte til laderen. Især i ældre både er der ofte andre ledninger, der er forbundet til startbatteriet. Undersøg hvor de går hen og flyt dem eventuelt til forbrugssiden evt. lige efter hovedafbryderen eller i nogle tilfælde direkte til forbrugsbatteriet.
3. Udskift evt. gammel diodeadskiller
Det er bedst at have 2 generatorer, men det findes stort set ikke i de både vi har i Danmark. I stedet skal den generator, som vi har, altid lade direkte på Startbatteriet, så man er sikker på at der er startstrøm. Mellem startbatteriet og forbrugsbatteriet sidder der så et skillerelæ, som er en slags fordeler. Det lukker automatisk op for ladning på forbrugsbatteriet, efter at generatoren har opladt startbatteriet. På fig 1 kan du se hvordan skillerelæet er monteret mellem batterierne. Når motoren stoppes, adskiller skillerelæet de to batterier igen så de er helt adskilt.
Hvis du med et voltmeter måler at dit startbatteri bliver ladet med ca. 14,4V når motoren kører, og forbrugsbatteriet kun med 13,7V, så sidder der højest sandsynlig en ældre diodeadskiller i båden. Det er en god ide at få det undersøgt og evt. udskifte dioden med et moderne skillerelæ.
4. Udluftning ved batterierne
Check at der er udluftning fra batterikassen, eller det område, hvor batterierne er placeret. Det er især vigtigt, hvis batterierne har åbne celler – dvs. hvor du kan skrue en prop af og se hvor meget syre der er på batteriet. Syren skal stå over cellerne – efterfyld eventuelt med destilleret vand. Udluftningen er vigtig fordi der kan opstå knaldgas i batterierne.
5. Oplad batterierne
Start med at lade batterierne helt op. Det skal maksimalt tage 10 timer. Hold øje med at laderen lader normalt. En moderne lader starter i ”Bulk”, går over i “Absorbtion” og derefter ”Float” efter et stykke tid, når batterierne er ladet op. Sluk derefter for laderen og alt strøm ombord. Mål at spændingen på batterierne efter en times tid er 12,7-13V. Falder spændingen til f.eks. 12V eller lavere, kan der være faldet en celle sammen og batteriet skal udskiftes. Check også, at der ikke er syrelugt fra batteriet under opladningen eller at det bliver meget varmt – alt sammen tegn på et potentielt problem med batteriet. Hvis der sidder en lader af ældre dato uden ”Bulk”, ”Absorbtion” og ”Float” modes, så overvej evt. at skifte den ud. De ældre ladere kan ikke lade batterierne 100%, og især for sejlbåde kan man ikke få strøm nok.
6. Pas på batterierne i løbet af vinteren
Det er en god ide at lade batterierne helt op, når båden tages på land og derefter nogle gange i løbet af vinteren for at hindre at batterierne aflades. Batterierne kan stå uberørte vinteren over uden ladning hvis der ikke er afladning. Mange bådejere “glemmer” de har en båd når det er vinter, det er en god ide at besøge båden og samtidig lade batterierne nogle få gange i løbet af vinteren.
7. Hovedsikringen
I mange både mangler der en hovedsikring placeret tæt på batteribanken. Det kan være fatalt hvis der sker en kortslutning før eltavlen. Tænk igen på hus eller lejlighed hvor der sidder sikringer som det første efter elmåleren, så huset er sikret. På samme måde skal båden også sikres med en hovedsikring inden hovedstrømmen går fra batteriet til eltavlen. I både op til ca. 37 fod vil det i de fleste tilfælde passe med 50-60A. Hovedsikringen sikrer normalt ikke forbindelsen til bovpropel, Elspil og ankerspil. De kræver en del mere strøm end plotter lamper autopilot etc. Derfor sikres de særskilt.
8. Sikring af forbrugskabler
Check forbindelsen fra forbrugsbatterierne via hovedsikringen og hovedafbryderen. Også her er der ofte flere ledninger direkte fra batteripolerne. De skal sikres med sikringer, så en kortslutning ikke får ledningerne til at brænde over. Det bedste er, at forbinde alt udstyr i båden efter hovedafbryderen, således at alt kan slås fra. Der må dog gerne være en lænsepumpe forbundet direkte til batteriet.
Der er behov for rigtig mange bådejere bliver klogere elsystemet i båden – vi håber, at vi med dette nye samarbejde med Myboatelectronics.com, kan inspirere til dette.
Denne artikel er fra Tursejleren 2024 – 2. udgave.