Lær alt om flagning på lystbåde herunder yachtflag og signalflag. Helt grundlæggende forklarer vi hvad alle flag betyder og hvordan du skal bruges dem i praksis.
Yachtflag
Yachtflaget er det danske orlogsflag med bogstaverne YF i guld i den øverste kvadrant. Farven er dybrød med hvidt kors. Flaget kan benyttes på alle dæks- og halvdæksbåde, der ejes af danske statsborgere.
Læs mere her
Dannebrog
Der er ikke nogle lovbestemte regler for flagning med dannebrog på fritidsbåde. De gældende ”regler” bygger udelukkende på kutyme.
Denne kutyme bygger på, at da Dannebrog er Danmarks symbol, og bør derfor altid behandles værdigt:
* Flaget hejses helt op, altså så tæt på knoppen som muligt
* Flaget bør ikke røre vandet når det hejses, nedhales osv.
* Flaget hejses og nedhales i et værdigt tempo
Ved flagning i havn, til anker eller under bugsering bør flaget føres ved et flagspil agter. Når fartøjet er under sejl eller for motor kan flaget fortsat føres fastbundet til hækstagen.
Hvornår føres flaget op?
Flaget føres når besætningen er om bord. Når man ligger i havn eller til anker, hejses flaget ved solopgang, dog tidligst kl. 8:00. Flaget nedhales ved solnedgang, eller nå man går fra borde. Når man er til søs kan flaget føres hele døgnet, men det bør dog altid føres når man afgår eller ankommer til fremmed havn, eller sejler i udenlandsk farvand. Flaget bør altid være rimelig belyst, og nedhales straks efter anløb i havn.
Sørgeflagning kan kun finde sted i havn til ankers og til søs kun hvis der er en afdød om bord eller et besætningsmedlem er druknet. Sørgeflagning bruges ved officielle sørgedage, dødsfald i familien eller i sejlklubben
Andre nationers flag
For den almindelige lystsejler kan det komme på tale at bruge et af disse flag:
• Høflighedsflag (gæsteflag)
• Klubstander
• Toldflag
• Signalflag
• Andre standere
• Saling flag
Høflighedsflag/gæsteflag
Ved sejlads til udlandet hejses værtsnationens flag i yderste styrbord flagfald under øverste saling. Det hejses ved normal flagtid under ophold i udlandet, og ellers ved ankomst til nationens farvand eller havn. Sejler man direkte fra egen havn til udenlandsk havn, kan høflighedsflaget sættes ved afrejse. For at hædre udenlandske gæster om bord, kan man føre vedkommendes nationsflag under styrbord saling, eller bagbord saling hvis styrbord saling skal bruges til værtsnationens flag i udlandet.
Klubstander
Klubstanderen er oftest en trekantet vimpel hvis længde bør være ca. 1/20 af mastens højde og det dobbelte af vimplens højde. Klubstanderen kan føres på alle fartøjer hvis ejer eller stedfortræder er medlem af pågældende klub, uanset nationalitetsforhold, og uden hensyn til om vedkommende er om bord. Til søs bør klubstanderen dog kun føres hvis der er medlemmer om bord. Generelt kan klubstanderen være hejst døgnet rundt, uanset hvor båden opholder sig. Hvis man ønsker at fører flere standere, skal de sættes i aftagende vigtighed ind mod masten, eller under hinanden. Dette kan være tilfældet, hvis man er medlem af flere klubber med sejlsportstilknytning, også selvom disse er udenlandske.
Toldstanderen
Ved sejlads i fremmede havne bør man på forhånd orienterer sig om landets krav til toldstander. Toldstanderen kan eksempelvis være III lighedsstander eller det internationale signalflag “Q”. Med signalet angiver man, at fartøjet kommer fra udlandet og man ønsker at indklarere. Ingen besætningsmedlemmer må gå i land, før myndighederne har været om bord.
Signalflag betydning
Signalflag bruges til at signalere med, eller til udsmykning. Se signalflagenes betydning herunder.