SKIBSINGENIØR CARSTEN LUND FRA SHIPCONSULT SÆTTER FINGEREN PÅ DE MEST ALMINDELIGE ÅRSAGER TIL BRAND I BÅDEN.
SKADER PÅ LEDNINGSNETTET
Her oplever vi, at rigtig mange skibe har for dårlige og for rodede el-systemer uden sikringer og med strømtyve, hvor
man ”lige” kan finde 12 volt uden at tage hensyn til, om ledningsnettet faktisk kan trække strømmen. Kommer ledninger i klemme, eller ligger de op ad noget varmt – (varmeanlæg eller hovedmaskine/roterende dele) – bliver de af-isoleret, og der kan nemt opstå en kortslutning, som over tid kan udvikle sig til ildsvåde/brand.
Forebyggelse
Ledningerne i båden skal monteres, så de ikke slides, kommer i klemme eller bliver af-isoleret. En kortslutning kan hurtigt brede sig til skibet. Ligeledes er det vigtigt, at el-systemet kører over en hovedafbryder, så man kan slukke helt for el-systemet hurtigt. Undtaget fra dette er automatik til lænsepumpen, der skal have sin separate 12 volt plus ledning direkte til et batteri.
Er man ikke el-kyndig, så få hjælp til at sikre at systemet er korrekt dimensioneret og isoleret. Det er ikke dyrt i forhold til mistede drømme og dejlige sejlture.
UNDER SEJLADS
Sker det under en sejlads, at man opdager en kraftig røgudvikling, så ser vi ofte at personer først forsøger at åbne ind/ned til hovedmaskinen og bruge en pulverslukker. Men i mange tilfælde kan branden stoppes, hvis man ”slukker” for det, der nærer den primære kilde til skaden (strømmen).
Så tilkald hjælp. VHF/DSC findes som bærbare enheder i dag. Sluk, hvis muligt, for hovedafbryder og stop motoren. Det er ofte, hvad der skal til for at stoppe kortslutningen og evt. senere brandudvikling. Grunden til at man skal stoppe motoren er, at der ofte opstår el-skader ved generator/starter på maskiner. Ved at stoppe motoren, stopper man den nærende årsag til branden – 12/24 volt/ varme. Herefter kan man efterslukke, hvis det er nødvendigt. I denne forbindelse er det meget vigtigt, at man vurderer, om det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt at gøre, da man ikke skal sætte livet på spil ved at kravle rundt i et røgfyldt skib og efterslukke.
MOTORRUM
Vi ser ofte, at der udbryder brand i motorrummet, fordi der sker skade på elnettet ved starter og generator, som tidligere omtalt under ledningsnettet. Vi oplever også, at hovedmotoren – på grund af manglende køling/glykol – overophedes og sætter ild til motorrummet.
Når hovedmotoren kører varm, er det ofte fordi den mangler vedligeholdelse. Her skal man også være opmærksom på, at motoralarmerne er tjekket og i funktionsdygtig stand. Mange motorer er tilsluttet et analog ur i instrumentbrættet, men har også en akustisk alarm, der skal gå i gang ved motor-temperaturstigning og ladefejl.
Næsten alle motoroverophedninger sker fordi, man ikke har tjek på sine alarmer, og om hvorvidt alarmer og instrumentener virker, som de skal. Dette er særligt vigtigt på flybridgebåde, hvor man ofte sidder langt væk fra både lugt og røg. Og så har man ikke samme opmærksomhed på maskinrummet.
Forebyggelse
Motoren skal tilses af og til. Åben gerne op til motoren og kig ind/ned i maskinrummet inden du sejler. Er køleslanger i orden og ikke møre med revner? Er kileremme til cirkulationspumpe ved ferskvandskølet motorer i orden? Er der glykol på varmeveksler? Er impel skiftet efter forskrifter? Er der olie eller glykol, diesel/benzin under maskinen? Er der rent i maskinrummet, er brandstofslanger mm tætte?
Brug den sunde fornuft. Hvis det er mange år siden, I har fået serviceret maskinen, så få et fagligt eftersyn en gang imellem. Mange gør dette selv, men ofte er det i disse motorer, der opstår problemer, fordi man ikke lige har været opmærksom på de detaljer, en fagmand fokuserer på.
Langt de fleste nyere både har automatisk brandslukker i maskinrummet. Tjek at manometret er på grøn felt samt evt. grøn lampe ved styrplads. Igen få et fagligt tjek, så er du mere sikker. Husk en røgalarm ombord og en brandslukker i nærheden af hvor man befinder sig.
LADNINGSSKADER – VINTERPLADSEN
Forebyggelse
Vær opmærksom på hvor meget i lader. Er det nødvendigt at ligge med landstrøm til hele tiden? Brug den rigtige lader til jeres batterier, og sørg for at poler er spændt, kabelføringer i orden uden skader og rent og tørt, batteriet må ikke være ” bulet op og deformt”. Bruger I ikke skibet i længere tid, så sluk ned for det, og lad kun på skibet efter behov. Eller når I er ombord under vintertiden, så de er fuldt opladet.
Mange havne har regler for, om man må lade/bruge strøm om vinteren. Så følg reglerne og vær opmærksom på fugt og dårlige landstrømstik. Vær også lidt opmærksom på de andre både. Om de eventuelt står med varmeblæser eller lignende på. Større brande i vinterhaller opstår ofte på grund af, at både er tilkoblet under vinteropbevaring, og det behøver man ikke.
KOMFUR/MADLAVNINGSSKADER
Vi ser ikke mange totalskadet skibe efter brande under madlavning. Men det er nok også her, at sejlerne er opmærksom på, hvad er sker. Så opstår en brand op ad en bagvedliggende garnering, løse servietter osv., så får man hurtigt grebet ind. De fleste bevarer roen, slukker for gassen, bruger brandtæppe eller slukker med et pift fra pulverslukkere.
Er uheldet ude, så forsøg at bevare kontrollen. Få en evt. familie i sikkerhed som det første. Tilkald hjælp, sluk skibets motor og el-system ned, hvis muligt.
Forebyggelse
Der er gasregler, som skal følges: Tjek bløde slanger, tjek evt. lækagetester ved flasken, luk for gassen, når den ikke bruges. Generelt er der sikkerhedsforskrifter, der er gode at have med ombord ved kortslutning/brand. Og der er effekter som brandtæppe, brandslukker, røgalarm mm. Sæt dig ind i, hvordan de bruges.
Er en fast stationeret VHF/DSC (Distress), AIS din livline til land eller andre skibe, så vær opmærksom på, at disse systemer slukkes, hvis man slukker for 12 volt-strøm. I dag findes håndholdte VHF som et godt alternativ, og som kan bruges i det fri, selv hvis et kortbord eller styrplads er røgfyldt.