i Foreningen af Lystbådehavne I Danmark (FLID) lægger man vægt på gode beskrivelser, billeder og – allervigtigst – brugervenlighed og gode søgemuligheder på alt det, sejlerne leder efter, når de skal i havn. FLIDs mål er, at Havneguide.dk er tip top opdateret, når sejlsæsonen snart går i gang.
Hvor finder man havne med legeplads, tankanlæg eller cykel- udlejning? På sejlerportalen Havneguide.dk er der inspiration at hente, når turen skal planlægges eller næste havn besøges. Det er en komplet guide med gode søgemuligheder på alt det, man leder efter, når man skal i havn
DET STORE OVERBLIK
Man finder en oversigt over alle lystbådehavne og marinaer i Danmark. Havnene er præsenteret med faciliteter, priser og havneplaner, kombineret med et hav af nyttige oplysninger og tips til særlige lokale oplevelser, seværdigheder og spisesteder. Og man kan også søge efter havne, der matcher dybden på ens fartøj. Dybderne stammer fra de officielle havneplaner.
Med en perlerække af lystbådehavne ved kysterne er der aldrig langt til nye oplevelser eller næste havn.
NYE FUNKTIONER I 2023
I år vises de havne, der sælger GTL brændstof (alternativ til diesel). Det er også muligt at søge efter havne, hvor det er muligt at benytte en sauna. Endelig er det blevet endnu lettere at betale havnepenge online med få klik. I de havne, hvor det er en mulighed, naturligvis.
HAVNEGUIDE SOM APP
Det bliver snart endnu lettere at navigere i Danmarks største havneportal. Havneguide.dk bliver i 2023 til en app. Med få klik kan sejlerne let hente informationer om havne i nærheden og alle de andre kendte oplysninger om service og oplevelser i næste havn.
Du kan læse mere om Foreningen af Lystbådehavne I Danmark (FLID) her.
Havneguiden kan findes her.
Denne artikel er fra Tursejleren 2023 – 2. udgave.