Tilrettelæggelse: Frank Flemming Pedersen, FFP Kommunikation.
Danske Tursejlere siger tak for lån af foto til Frank Flemming Pedersen, Flickr/Flemming Munch, Stefan Klaas, Lars Plougmann, Nikolaos Bougalis, Hubertus, Insights Unspoken, Business Lolland-Falster.
Udgivet i 2025
INDLEDNING
Vi befinder os i en interessant del af det indre danske farvand, som ligger mellem Sjælland, Lolland, Falster og Møn. Mere præcist sejler vi i området nord for Lolland, der rummer mange øer og holme som f.eks. Kalvø, Kejlsø, Barholme, Vigsø, Askø og Lilleø, Havneø, Lindholm, Femø, Fejø, Skalø, Rågø, Rågø Kalv og Vejrø. Ja – vi er i Smålandshavet sydlige del, som er et helt lille ørige i sig selv.
Mennesket har fundet området attraktivt i tusindvis af år. Kysterne har været foretrukne bopladser for Ertebøllekulturens jægere og samlere, og arkæologer har fundet mange spændende fund
fra denne tid. Marinearkæologer fra Vikingeskibsmuseet i Roskilde har også blotlagt en stenalderboplads, en stammebåd og mere end 20.000 stykker flint. Stammebåden blev brugt til fiskefangst og sejlads fra ø til ø.
I dag fiskes der ikke så meget i farvandet. Rødspætten er næsten forsvundet sammen med andre fangstarter, og der er mange steder indført beskyttelseszoner for at tage vare på fiskebestanden og naturen.
Det er således ikke erhvervsfiskeriet, der beriger det lille samfund. Det er landbruget og turismen, der udgør hovedaktiviteterne. Til gengæld er der en hel del sejlads øerne imellem. Småfærger fragter beboere, gæster og gods frem og tilbage, mens mange lystsejlere besøger det pragtfulde område i sæsonen. Her er god tid til at fordøje indtrykkene, nyde lokale delikatesser og være en del af den herlige natur, som er så rig på vandfugle som edderfugl, spidsand, havterne, grågås og klyde. Også sæler og marsvin viser sig gerne, og har man øjnene med sig, så kan man opdage dem på sejlturen i øriget.
Man må endelig ikke stirre sig blind på søkortets mange øer. For selv om mange nok forbinder Smålandshavet med øerne og holmene, så hører Lollands nordkyster også med til området, og når man alligevel sejler i farvandet, så har disse kyster også mange oplevelser at byde på også med til området, og når man alligevel sejler i farvandet, så har disse kyster også mange oplevelser at byde på.
EN STILLE STUND I SMÅLANDSHAVET
Vi har lagt os i Kragenæs Marina efter at have været på rundtur til Fejø og Femø. Afstandene er små i Smålandshavet, hvilket passer os fint på denne tur, som netop handler om at opsøge en stille stund. Marinaen ligger smukt ud til Smålandshavet. Den lille skov ligger tæt på et kig til Dodekalitten, og det samme gør badestranden. I færgehavnen kan man følge de små travle færger, der sejler til og fra Fejø og Femø. I sommerperioden er der pænt travlt, for øerne er et lille trækplaster her på egnen.
DODEKALITTEN
Fra havnen går turen til skulpturerne gennem den nærliggende skov, der hurtigt er passeret. I udkanten af skoven afsløres en prægtig udsigt til kunstværket samt over Smålandsfarvandet. Uvægerligt kommer vi til at tænke på ikoniske stenmonumenter som engelske Stonehenge og vikingetidens skibsstensætning. Den stemning følger os hele vejen op til Dodekalitten og forstærkes af den sfæriske musik, som omgiver de 12 stenstøtter. Imponerende tager det sig ud. Stenstøtterne er 7-9 meter høje og vejer hver 25- 45 tons. De øverste 2 m er udhugget som hoveder, der alle vender mod centrum i en cirkel med 40 m i diameter. Ikke alle de 12 skulpturer er færdige, men forventes at blive det i 2025. Der hersker en naturlig stilhed her på bakken. Og det på trods af at der
er en hel del mennesker til stede. Men stedet maner til eftertænksomhed, og det foregår bedst i stilhed.
Og nu vi har traveskoene på, så forlænger vi vandreturen til det nærliggende borganlæg ”Ravnsborg”. Her på kysten ud til Smålandsfarvandet lå i middelalderen det store borganlæg Ravnsborg. Man kan stadig se resterne og sporene i landskabet. I middelalderen lå borgen ikke på kysten. Derimod lå den på en lille ø, som kun kunne nås via en ca. 200 m lang bro. Resterne på voldstedet vidner om en imponerende borg, omkranset af en høj ringmur af tegl med både voldgrave og jordvolde som beskyttelse.
Borgen er formodentlig opført af en holstensk greve og derefter erobret af kong Valdemar Atterdag. Den tilhørte kronen indtil begyndelsen af 1500-tallet, hvor den blev nedrevet til fordel for borgen og skibsværftet Engelsborg på Slotø i Nakskov Fjord.
MOD NYE OPLEVELSER
Mon ikke vi alle kender det, når ferien på vandet har varet et stykke tid? Vi trænger til ro og til at få alle de mange indtryk, vi har modtaget undervejs, til at falde på plads. Måske læse lidt i den bog, vi endnu ikke har fået gang i? Måske bare være til uden egentlige gøremål?
Det er her Askø kommer ind i billedet – hvis man da ellers er i Smålandsfarvandet. Så heldige er vi, og vi benytter os af muligheden, da den byder sig. På vej ind i havnen, der ligger på øens sydside, stirrer vi på et par sæler, der slikker sol på ”Den Toppede Sten” lige ud for havnen. Det er vel også et tegn på, at stedet her ikke er overrendt af forstyrrende elementer – f.eks. mennesker. Vi sejler stille og roligt ind i Askø Lystbådehavn, hvor der er plads blandt de 12-15 gæstepladser, som havnen har til rådighed. Vi er ikke helt alene. Flere både af blandet nationalitet har indfundet sig her i idyllen. På stranden, der ligger foran en lille tange og med udsigt til havnen, samler familier deres ting sammen, mens børnene lige skal have den sidste dukkert. Nogle af sejlerne har allerede sat sig til rette ved grillpladserne, for aftenen er ved at falde på. Andre er vendt hjem fra dagens cykeltur og er ved at aflevere de lejede cykler på havnen. Aftenfreden har sænket sig over denne lille bid af Smålandsfarvandet.
ASKØ OG LILLEØ
Men hvor er det egentlig, vi er landet? Øen er pandekageflad – det højeste punkt ligger 4 m over havets overflade – og har været et offer for stormfloder gennem tiderne. I dag er dele af øen, herunder den inddæmmede Kirkevig, sikret med diger mod oversvømning. Askø bebos af godt 50 sjæle som hovedsageligt boer i byen Askø på den nordlige del af øen, hvor også Askø Kirke ligger. Hovedbeskæftigelsen er landbrug og frugtavl. Askø er forbundet med naboøen Lilleø med en ca. 700 m lang dæmning.
Det er dette lille ø-samfund, vi nu skal ud og se på. Og vi gør det på en fodtur på henved 12 km., som tager os gennem det åbne landskab og ud i krogene på Askø og et smut over dæmningen til Lilleø, hvor vinmarkerne er anlagt. Et par km fra havnen kommer vi til Askø By og Askø Museum, der har til huse i det gamle hønsehus i en sidebygning til Præstegården, der er stillet til rådighed af menighedsrådet. Her kan interesserede få et fint indblik i den lille øs historie, og de vilkår som øboerne har levet under. Landbrug og fiskeri var engang de vigtigste indtægtskilder på Askø og Lilleø, og med den evige trussel om stormflodernes raseren kunne det være en barsk tilværelse for de dengang fattige beboere.
I gårdbutikken, der ligger på Vigmosegaard, kan man se en flot vinplantage, og frister det, så kan man selvfølgelig også købe gårdens vin her. Butikken har også et udvalg af andre lokale produkter, som fx. kvædeøl, diverse eddiker, pærecider, pærebrændevin og æblemost fra egne plantager.
MOD HAVNEN
Det er blæst op, og skyerne er begyndt at trække sammen over hovedet på os. Vi afbryder vores vandretur i den smukke natur og sætter i hastig rækkefølge det ene ben foran det andet. Nu gælder det om at komme ombord på båden, inden regnen sætter ind. Der er nu også noget beroligende ved at side under dæk og vide, at dagens gøremål er omme. Vi er nede i tempo. Det føles OK.
AFGANG MOD ØST
Morgenstund har …. og så videre. Vi er tidligt oppe. Vejret er atter skønt. Morgenkaffen indtages udendørs, mens vi tjekker søkortet en ekstra gang. Ideen er at afslutte denne lille rundtur i det smukke Smålandsfarvand med en visit i Sakskøbing. Det er ikke nogen lang tur, vi skal ud på, men vi ser frem til et nyde den i stilhed og uden kissejag. Afsted går det så. Kursen er sat til fjorden øst for Bandholm, og vi nærmer os den tragtformede indsejling, der markerer, at vi er på vej ind i Sakskøbing Fjord.
Fjorden er et både roligt og smukt afvekslende farvand at sejle i. Turen ad den afmærkede rende fra Sakskøbing Havn til anløbsbroen ved Oreby Kro er ca. 4 km. Netop her ved anløbsbroen snævrer fjorden sig ind og får karakter som en å. I sejlrenden er der dog en dybde på 3 m. og en bredde på 12. m. Naturen ved fjorden er smuk, rig på mange fuglearter, og meget er beskyttet Natura 2000 område. Således også Maltrup Skov, der ligger ved den smalle del af fjorden.
Vi lægger os i Maltrupvænge Lystbådehavn, også kendt som Sakskøbing Lystbådehavn. Den er beliggende ca. 1,5 kilometer vest for Sakskøbing by og byder på en fredelig og naturskøn atmosfære omgivet af natur og skove. Der er en sti, som fører til Sakskøbing, og det tager cirka en halv time at gå dertil. Den vil vi begive os ud på – senere.
Foreløbig tager vi den med ro og installerer os mageligt. Vi er kommet godt ned i tempo, og vi har ikke travlt med at udfylde et dagsprogram med en masse gøremål. Sydhavsøerne har gjort os godt. Naturen, miljøet og de mennesker vi har mødt undervejs, har vi nydt. Det er alt sammen værd at tage med hjem. Vi ved ikke rigtigt, om vi fik vi set det hele. Eller om vi har set det meste. Måske fik vi ikke engang set det vigtigste. Hvis ikke, så må vi tilbage.
