Tilrettelæggelse: Frank Flemming Pedersen, FFP Kommunikation.
Danske Tursejlere siger tak for lån af foto til Frank Flemming Pedersen, Bjørg Kiær, Maritimt Center, Svendborg,
Udgivet i 2017
INDLEDNING
De danske have er et paradis for sejlere. Men selv i paradis er der favoritter, og i sejlerparadis må det absolut være Det Sydfynske Øhav, der topper hitlisten. Smag og behag – javel. Men når man sejler i området, så er man ikke i tvivl om, at Øhavet er populært. Vidner er der nok af, for på en god dag vrimler det med lystbåde i alle former og farver. Et pragtfuldt skue, men endnu mere fantastisk at være en del af.
I Det Sydfynske Øhav består, som navnet mere end antyder, af 55 store og små øer og holme. Beboede som ubeboede. Karakteristisk for landskabet er idyllen og harmonien, som også præger de store øers agerland og landsbymiljøer. Øerne og deres beboere er smukke og imødekommende året rundt, men forårsog sommermånederne har nu deres særlige charme, hvilket selvfølgelig tiltrækker godtfolk fra nær og fjern. Og her er sejlerfolket godt repræsenteret.
Vi har sat os for at tage turen fra Svendborg via Skarø og Drejø til Ærø. Undervejs vil vi folde alle sanserne ud og lade os inspirere til nye oplevelser, mens turen skrider fremad. Øhavet indbyder til improvisation, for der er så meget, der lokker en sømand på disse kanter. Ikke mindst den maritime tradition og historie, som egnen er så rig på, vil vi opsøge og forsøge at formidle. For er der nogen, der har sat præg på vores historie til søs nationalt og internationalt, så er det søfolkene fra Øhavet. Lad rejsen frem og tilbage i tiden begynde.
En bid af det sydfynske ø-hav
”Du er ikke alene, der er en, der følger dig, og det’ helt på det rene, han har det li’som dig – som dig”. Besætningen på 4 søulke synger overstadigt med på tonerne fra radioen, da vi forlader Svendborg med kurs mod nye oplevelser. Sebastians hitsang fra 1978 falder på det helt rigtige sted. En god stemning og en portion nostalgi er godt at have med i bagagen, når eventyret lokker en på vandet igen.
Og så er man altså heller ikke alene i Det Sydfynske Øhav. Vi er omgivet af en sand armada af småbåde, sejlskibe, lystbåde for sejl og for motor. Det er skønt at se de mange forskellige nationers flag være til stede her i Svendborgsund.
Vi skal ikke så langt på første ben af vores tur. Vi har sat næsen op efter et frokostophold ved Danske Tursejleres Turbøjer ved Skarø. Svendborgsund mod sydvest. Solen er oppe og kaster sine stråler på de lækre villaer, der ligger på begge sider af sundet. Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed i overmål.
SKARØ
Ved Skarø Rev finder vi ganske rigtig 3 Turbøjer og vælger straks at fortøje. En dukkert inden beskøjterne skal frem, er lige hvad vi trænger til. Over frokosten nyder vi naturen og udsigten til den lille, flade ø, vi ligger ved. Lige knap 2 km² og ca. 30 indbyggere kan Skarø præstere. Skov må man kikke langt efter. Faktisk helt tilbage til 1700-tallet, hvor de sidste træer måtte lade livet, da Østerhoved blev opdyrket. Vi beslutter os for at gør et ophold på øen, som har lystbådehavn ved færgehavnen, hvor færgen Højstene 4-5 gange dagligt pendulerer mellem Svendborg, Skarø og Drejø.
Naturen og øens befolkning er øens største aktiv. En vandretur øen rundt bringer os ud til Skarø Odde, hvor vadefuglene yngler. Derfor ingen adgang fra 1. marts til 15. juli. Også mod syd på Kalveodde er der fugleliv, og mere end 50 arter er set omkring Skarø. Mod vest lå tidligere Kreuers Bro, som var stedet, hvor de afdøde Skarøboere sejlede ud på deres sidste jordiske rejse til Drejø, hvor de kunne begraves. Først omkring år 1900 fik øen eget kapel, så kirkegængerne ikke var nødsaget til at tage turen til Drejø for at høre præstens ord.
Et par hundrede meter fra havnen ligger Skarø By med Fultonmuseet og Øhavssamlingerne. Museet er rammen om spændende fortællinger og historier om egnen og havet. Og så er der en særlig afdeling helliget skibet Fultons og skipper Mogens Frohn Nielsen liv og virke. Omkring 30.000 danskere, der har sejlet med Fulton, og skippers særlige pædagogik i forhold til rodløse, utilpassede unge er vel legendarisk.
Kommer man til Skarø i begyndelsen af juli, så kan man glæde sig over Love In musikfestivalen, som de senere år har spredt glade toner over øen.
DREJØ
Vi har fået smag for ø-livet og bryder op fra hyggelige Skarø og sejler den kort afstand til Drejø, som i areal er dobbelt så stor som Skarø. Vores research fortæller os, at der er et rigt dyreliv, og at øen har egen købmand, kro og kirke. I kirketårnet skulle en lokal maler for længe siden have forlystet sig med at afbilde en nøgen kvinde på den kalkede mur. Så der er lagt op til spændende og dristige oplevelser på vores korte ophold.
Drejø er en aflang, øst-vestvendt dobbeltø forbundet med et drag, kaldet Drejet. På den østlige og største del ligger Drejø By med smukke bindingsværkshuse, selvom det meste af byen nedbrændte i 1942. Det er også på østsiden, vi finder vores havn med fine bådpladser. Og herfra udgår vores udflugter til de smukke udsigtspunkter, hvorfra man ser øhavet ligge udbredt for sig. Udtrykket «øen midt i verden» dukker gerne op i forbindelse med Drejø, hvilket skyldes, at øen ligger med lige stor afstand til Ærø, Fyn og Tåsinge.
Vi er på cyklerne og med god fart på vej mod øens kirke, der rummer et par interessante historier. Det var 13 bønder, der byggede Drejø Kirke i 1535 – altså året før den officielle reformation i Danmark. Derved blev Drejø Kirke den første protestantiske kirkebygning i Danmark og i verden faktisk. Overleveringen fortæller, at Drejøboerne på den tid sejlede i kirke i Ærøskøbing. Det var i den forbindelse, at et dåbsselskab druknede på vej til kirke, hvilket var årsagen til, at de 13 bønder besluttede at bygge deres egen kirke.
Mange steder i Danmark ligger landsbykirken helt centralt i byen, men ikke på Drejø. Her er den placeret lidt afsides syd for Drejø By. Denne placerings skyldes – fortælles det – at, da man var klar til at bygge kirken på en fremtrædende og synlig plads i øens lille, stråtækte by, blev alt byggematerialet over natten flyttet ned til et mosehul. Tilbage igen blev det båret. Men det samme skete natten efter og natten efter igen, indtil en af gårdmændene havde drømt, at der nede ved mosen var begravet et sort kors. Det var samme gårdmand, der ville blive nabo til kirken oppe i byen, og som ikke var synderlig begejstret ved tanken om en kirkegård som nabo. Derfor ligger kirken nu nede i et hul.
Vi er nået det yderste, vestlige punkt, hvor termokaffens duft akkompagneres fint af den smukke udsigt, mens digesvalerne akrobatisk boltrer sig langs de stejle lerskænter. Netop det fine ler, var baggrunden for etableringen af et teglværk sidst i 1800-tallet. Eneste spor af denne produktion er nu nogle mursten på stranden. På vores vej hertil passerede vi Drejet, det smalleste sted på Drejø, hvor vi fra vejen kunne observere fuglelivet på strandengene. Man kan også få et godt fuglekig fra udsigtstårnet ved Nørresø, som er resultatet af et naturgenopretningsprojekt, som har hævet vandstanden på et 19 ha stort område. Det initiativ nyder dyrelivet rigtig godt af – og det gør naturelskere selvfølgelig også.
ÆRØ
Det er afrejsedag fra Skarø. Ærø venter, og vi har god tid, for turen til øen, der er ca. 30 km lang og 8 km på det bredeste sted, er ganske kort. Vi ser frem til mødet med driftige Søby, idylliske Ærøskøbing og legendariske Marstal samt det fine landskab, som de 3 byer er placeret i.
Ærøskøbing Marina, som er base for vores raids i nogle dage, har alle faciliteter. Og så ligger den i gåafstand til badestranden ved Vester Strand med de finurlige badehuse. Og apropos finurlig, så lægger den fantasirigt malede færge til og fra Svendborg til netop her i Ærøskøbing. Det er kunstnerne Randi & Katrine, der har ladet en legende fantasi få frit løb i bemalingen. For eksempel ser det ud som om, der er hul i skroget, så man kigger lige ind på bildækket. Et flot, humoristisk sejlende kunstværk.
Ærøskøbing er en H. C. Andersensk eventyrby. En tidslomme, hvor idyllen er i højsædet. De små skæve byhuse med de sprossede vinduer. Stokroserne, toppede brosten i de hyggelige små gader og det dejlige torv. Jo her bliver man ikke skuffet, hvis det er eventyrbyen, man søger. Ærøskøbing er en af Danmarks absolut bedst bevarede småbyer. Pudsigt nok skyldes det blandt andet, at byen som økonomisk omdrejningspunkt gik i stå i 1800-tallet, hvilket har forskånet den for den ofte brutale byudvikling, andre lignende byer har været igennem. Byens torv og kirke findes endnu, og brønden på torvet er bevaret, fordi der først kom offentlig vandforsyning i 1952.
Efter nogle dage på småøerne dukker behovet for at gå på jagt i byens butikker også pludseligt op. Byen har mange gode butikker, der nok er et besøg værd. Og man kan da også få stillet både tørst og sult midt i idyllen. For eksempel i Den Gamle Købmandsgård, som er et hyggeligt indendørs marked, med lokale fristelser som Rise øl, spegepølser, ærøske gedemælksoste, krydderurter, sennep, honning, marmelader, chokolade, bolsjer, grøntsager – og så videre.
Men først skal vi forbi Smedegade 22 for at besøge Flaske-Peters Samling. Navnet fortæller, at det handler om en flaske- og modelskibssamlingen, som har været udstillet i Ærøskøbings tidligere fattiggård siden 1943. Samlingen, der er over 100 år gammel, er den ældste i verden. Flaske-Peter, som levede fra 1873-1960, byggede mere end 1.700 flaskeskibe og 50 modelskibe.
Vi er taget en tur til nordøen, har passeret Søby og er ved at nærme os Skjoldnæs fyr. Naturen og vejret er fantastisk, og vi har en formodning om, at vi fra toppen af det 22 meter høje tårn, vil få en enestående udsigt. Efter godt og vel 60 trappetrin kan vi gå ud på rundgangen øverst på tårnet og få vores anstrengelser belønnet med et 360 graders fænomenalt vue ud over Det Sydfynske Øhav. Mod syd ligger Tyskland. Mod vest Als, og mod nord aner vi Lyø, Bjørnø og Avernakø.
Landsbyerne ligger langs hovedvejen, og vi besøger Bregninge Kirke, hvis tårn og spir lokker os til en visit. Kirkens kalkmalerier er fra ca. 1510 og restaureret i 1956. Den rummer også en flot 3-fløjet altertavle. På Ærøs Østersøkyst ligger Voderup Klint, som er karakteristisk med sine over 100 meter lange skredterasser, der ligger som kæmpemæssige trappetrin ned mod havet. Et dejligt sted at spise sin madpakke og gøre et ophold.
MARSTAL
Det er tid til opbrud. Det gode skibs besætning deler sig op, så 2 besætningsmedlemmer sejler båden til Marstal mens to andre tager cyklerne til mødestedet. Det er en enkel og let cykeltur, der fra Ærøskøbing følger Nevrestien langs kysten. På denne strækning er der en enestående udsigt over havet. Vi passerer landsbyerne Kragnæs og Ommel, og snart er vi i skipperbyen Marstal.
Den smukke by i Det Sydfynske Øhav har om nogen præget dansk søfart og sejlet store indtægter og stor prestige ind til Danmark. Havet har været den eneste næringsvej for rigtig mange af Marstals borgere. Byens naturhavn har givet god grobund for fiskeri og handel til søs, og på et tidspunkt i 1893 havde 331 fragtskibe og 150 fiskerfartøjer hjemhavn i byen. Hertil kom 7 skibsværfter, reddere og alle de andre erhverv, som hørte med til at drive den største provinsielle søfartsby i Danmark.
Marstal er en fantastisk charmerende by, der er tro mod de maritime traditioner. Man ved, at havet giver byen store muligheder, og at havnemiljøet er en af byens allerstørste aktiver. Den skønne blanding af coastere, joller og lystbåde samt de mange aktiviteter på skibsværfter og fiskerihavn tiltrækker mange lystsejlere og turister.
Vi vil gerne vide mere om byen. Derfor går vi på Søfartsmuseet, som har en rig samling af klenodier og fortællinger, der beskriver Marstals enestående position i dansk maritim historie – i fredstid som i krisetider. Her findes over 200 skibsmodeller, mere end 130 flaskeskibe, flere hundrede skibsportrætter og meget mere.
Og for at sætte ekstra trumf på så ligger den nyrestaurerede skonnerten Bonavista tæt på museet. Bonavista er i øvrigt et søsterskib til den mere kendte 3 mastede skonnert ”Fulton”, og de udgjorde – sammen med snesevis af andre skonnerter – rygraden i fragtsejladsen over Atlanten til Newfoundland. Her blev tørret saltet fisk lastet til Middelhavslandende, Spanien og Portugal. Og retur sejlede man med f.eks. træ til Island eller salt til Newfoundland.
Den sidste aften vil vi nyde en af Ærøs absolut største aktiver: den hyggelige atmosfære i havnen. Vi har forsynet os med alt godt fra havet og lokalt øl. Nu skal grillen startes op og tempoet drosles ned. Ærø og Det Sydfynske Øhav er meget mere, end det vi kom omkring. Så vi fik ikke set det hele. Ej heller det meste. Nok ikke engang det væsentligst. Men så må vi jo tilbage.
