Din pligt ved havsnød!

Vidste du at det er direkte strafbart ikke at hjælpe, hvis personer er i livsfare eller er alvorligt syge. Det står udtrykkeligt i straffelovens §253.

Noget andet er, når man bliver opmærksom på sejlere, der har brug for assistance ved f.eks. motorstop, grundstødning eller rorskade, så bør man tilbyde sin hjælp. Det er som sådan ikke strafbart at undlade at tilbyde sin hjælp i disse tilfælde, men det strider mod, hvad søfarende altid har gjort: nemlig udøvet godt sømandskab. Og det er at hjælpe den nødlidende medsejler.

Pligten først

Når man er på vandet, kan man blive opmærksom på en båd i havsnød på forskellig vis. Enten kan man få visuel kontakt med den nødlidende båd selv. Eller man kan modtage melding på mobiltelefon, VHF, nødsignaler eller andet. Men uanset hvordan kontakten opstår, så skal man hurtigst muligt og efter bedste evne yde hjælp. Efter dansk ret kan det være potentielt strafbart at undlade at komme til undsætning, hvis en person øjensynligt er i livsfare, og hvis indsatsen kan ske uden at bringe sig selv eller andre i fare. Og kan man ikke selv yde den fornødne hjælp, så skal man ”træffe de foranstaltninger, som af omstændighederne kræves til redning af nogen tilsyneladende livløs, eller som er
påbudt til omsorg for personer, der er ramt af skibbrud eller anden tilsvarende ulykke”, som Straffelovens § 253 udtrykker det.

EFTER EVNE

§ 253 opererer med udtrykket ”yde hjælp efter evne”. Det må forstås på den måde at den hjælp, man kan og skal yde, skal stå mål med den risiko, man udsætter sig selv, sin egen besætning og båd for. Hvis man efter en grundig risikovurdering indser, at det bliver for farligt for egen besætning eller båd, eller ikke har den fornødne erfaring, teknik og udstyr til at hjælpe, så har man ikke pligt til at gribe ind selv. Til gengæld skal man så ”træffe foranstaltninger til redning”, hvilket vil sige tilkalde anden hjælp.

TEKNIKKEN FEJLER

Anderledes forholder det sig juridisk, hvis man skal assistere en sejler, hvor der ikke er umiddelbart ”livstruende” udfordringer. Det kan være en grundstødning, et motorstop eller anden teknisk fejl. Ja så er det juridisk ikke strafbart at undlade at tilbyde sin hjælp. Derimod strider en sådan praksis afgørende mod det gode, gamle begreb ”godt sømandskab”. Godt sømandskab kan defineres som adfærdsregler for søfarende og er i princippet blot en praksis for, hvordan vi omgås hinanden på vandet med respekt, hjælpsomhed og hensynsfuldhed.

Også i disse tilfælde må man foretage en risikovurdering og afgøre, om man har tilstrækkelig viden, erfaring og tekniske færdigheder til at hjælpe uden større risiko for egen besætning og båd. Men udgangspunktet må være, at man skal hjælpe, hvis man kan.

Når du skal afgive et ønske om assistance eller en nødmelding, er det vigtigt at
kunne oplyse:

• Bådens position – GPS-position eller anden beskrivelse af din position.
• Hvilken nødsituation og antal personer om bord.
• Kendetegn ved båden, farve, type mv.
• Hvilken hjælp du har brug for.
• Den gratis SejlSikkert Alarm app kan du bruge, når der er tale om nødstilfælde, eller når der er behov for assistance. Når du kalder op, sender app’en automatisk din præcise position til det døgnbetjente Joint Rescue and Coordination Center, JRCC (det tidligere SOK).
• En nødmelding – SOS, MAY DAY, Distress og røde blus samt aktivering af nødsendere – må kun ske, når der er fare for menneskeliv.
• Øvrige kald af assistance skal ske uden brug af nødsignaler. Du må gerne ringe 1-1-2 eller kalde Lyngby Radio på Kanal 16. Du må også gerne bruge hvide eller grønne lyssignaler til at kalde assistance f.eks. i forbindelse med en grundstødning eller motorstop. På VHF’en kan Pan Pan kaldet bruges til kald af assistance.

Læs også vores artikel “Søassistancens” hjælp når uheldet er ude.