Tilrettelæggelse: Frank Flemming Pedersen, FFP Kommunikation
Tekst: Frank Flemming Pedersen
Danske Tursejlere siger tak for lån af foto til: Colourbox, Flickr/Ann Priestley
Udgivet i 2026
EINFÜHRUNG
Få byer i Danmark har i moderne tid måttet arbejde med deres egen selvforståelse som Korsør. Beliggenheden ved Storebælt har præget korsoranernes hverdag i mange år og været en kilde til arbejde og livsstil for generationer af indbyggere. Byen, der ligger på det vestligste hjørne af Sjælland, består af to hovedbydele: Sydbyen, der ligger syd for havnen og Korsør Nor, og Halsskov, som ligger nord for noret og især i 1800-tallet udviklede sig som industribydel og færgehavn.
Navnet “Korsør” stammer fra et korsformet sømærke på stranden (“Kors”) og “ør” fra strandbred, som også ses i bynavne som Helsingør og Dragør. Allerede i vikingetiden var området ved Korsør Nor præget af bydannelse, hvilket arkæologiske fund bekræfter. Her fandtes både handelsplads og håndværk. I 1425 fik Korsør købstadsprivilegier, og byen voksede frem i skyggen af Korsør Slot, der senere blev til Korsør Fæstning.
Denne fæstning, opført omkring år 1300, dannede ramme om politiske forhandlinger i 1300- og 1400-tallet og understregede byens betydning som overfartssted. I perioden 1600-1800 var byen præget af økonomiske kriser, men bevarede sin nationale betydning som færgested for både post og militær. I 1800-tallet blev havnen udbygget, Halsskov blev landfast med bro i 1847, og jernbanen kom til i 1856. Korsør har meget tidligt haft betydning som overfartssted til Fyn. Fra 1856 blev byen endestation for jernbanen fra København, og herfra sejlede jernbanefærger til Nyborg.
Halsskov udviklede sig til en stor færgehavn med bilfærger til Knudshoved (Fyn) og en mindre færge til Lohals (Langeland). Færgehavnen og stationen blev dog nedlagt i 1997, da Storebæltsforbindelsen åbnede, og dermed ophørte Korsør som færgeby. I dag bevares historien om færgetrafikken og byens rolle som overfartssted på Korsør By og Overfartsmuseum.
Det er klart, at med al den historie i bagagen har det været vanskeligt for byen at finde nye ben at stå på. Men Storebæltsbroen har også åbnet for nye muligheder, hvorfor Korsør er et besøg værd, hvis man vil opleve et sted, hvor fortid og nutid løber sammen. Og et besøg må nødvendigvis handle om byens maritime tilknytning.
Korsør – Fra færgeby til broby
Vi nærmer os Korsør fra nord, hvor Storebæltsbroens imponerende silhuet spænder over horisonten og forbinder Sjælland med Fyn. Vi styrer mod den lave Vestbro, hvor de to afmærkede gennemsejlingsfag – nummer 15 og 16 – markerer, hvor vi skal passere broen. Fag 15 bruges af nordgående fartøjer, mens fag 16 bruges af sydgående fartøjer. Vi tager derfor nummer 16 og nyder at høre bilerne suse over hovedet på os.
Vi kan selvfølgelig ikke undgå at blive meget imponerede over det kolossale bygningsværk, som markerer en stor teknologisk og samfundsmæssig præstation, men som også på mange måder har omformet de to kyst- og færgebyers, Nyborgs og Korsørs, liv og udvikling.
Til bagbord dukker øen Sprogø op. På den lille, hatformede ø, der er dannet af istidens randmoræner, står det flotte fyrtårn, som har været en vejviser og et vigtigt navigationspunkt i Storebælt for sejlende, så længe man kan huske. På grund af den strategiske beliggenhed har Sprogø en spændende fortid bag sig. I middelalderen byggede kong Valdemar den Store en borg på Sprogø som forsvar mod sørøvere, og ruinerne er i dag restaureret.
Øen var tidligere frygtet af skibe, da Adam af Bremen i 1070 beskrev den som en “røverkule”. I 1868 blev Sprogø Fyr opført på borgens rester og fungerede som et vigtigt navigationspunkt. Fra 1923 til 1961 var øen institution for “moralsk åndssvage kvinder”, hvilket er en mørk periode i øens historie. Vi kaster endnu et anerkendende blik mod den ca. 1,64 km² lille ø med den store historie.
Ret forude ligger vores destination, Korsør. Men først skal vi passere trafiksepareringen i Storebælt. Vi minder lige hinanden om reglerne for en sådan passage, som skal foregå på en styret kurs vinkelret på ruten og kun når det kan ske uden gene for erhvervstrafikken. Vi har på vores AIS tjekket de store skibes kurs, fart og rute i separeringen, hvilket har gjort det meget nemmere at planlægge krydsningen.
Forude åbner Korsør sig, og vi styrer ind mod Korsør Lystbådehavn, hvor masteskoven bag molerne og profilen af Flådestationens mægtige fartøjer tegner sig mod himlen. Vi er landet og snart klar til at gå på opdagelse i byen, der har forvandlet sig fra færgeby til broby.
Aftensstemningen breder sig i havnen, hvor der – udover bådfolket – også kommer mange landkrabber. De valfarter til dette udsigtspunkt, hvor Storebælt og broen står flot i aftenskæret. Senere, ved solnedgang, lyser himlen smukt i røde nuancer, og broens silhuet bliver det perfekte nethindebillede at tage med i køjen.
RUNDT OM FÆSTNINGEN
Fra Lystbådehavnen kan man se det gamle fæstningstårn, som er et vartegn over byens maritime fortid. Tårnet, omkring 25 meter højt og opført i 1200-tallet, er det eneste tilbageværende af det middelalderlige Korsør Slot – og det står som en stum fortæller af århundreders krige, handel og overfart. Vi tager forventningsfuldt afsted og sætter kursen mod byens store kirke som første stop. Omkring Sankt Povls Kirke i Korsør finder man den ægte gamle bystemning.
Gaderne er smalle og lidt krogede, og husene ligger tæt, hvilket giver kvarteret en hyggelig og lidt gammeldags stemning. Hele området er ikke større end cirka 700 meter på hver led, så det er nemt at gå rundt. De vigtigste gader er Algade, der starter ved kirken, og Nygade, som går ned til Halsskovbroen. Sankt Povls Kirke er bygget i sidste halvdel af 1800-tallet og har et stort, lyst og smukt kirkerum med store lysekroner, en døbefont af gotlandsk kalksten og som en del af udsmykningen et ophængt modelskib, der fortæller om menighedens maritime rødder. Næste stop er fæstningen, som blev anlagt i 1300-tallet under Valdemar Atterdag for at kontrollere sejladsen gennem Storebælt, en af Danmarks vigtigste handelsruter.
Her kunne man dengang høre lyden af kanoner og se soldater patruljere bastionerne. Under Karl Gustav-krigene i 1600-tallet blev anlægget ombygget af svenskerne med kraftige jordvolde og kanonstillinger, og i 1700-tallet blev slottet revet ned til fordel for et batteri. I dag kan man gå en tur langs de bevarede volde og bastioner, kigge ind i magasinbygningen – nu hjemsted for Korsør By- og Overfartsmuseum – og fornemme historiens gang. Det er ikke kun mursten og jord, men et helt miljø, hvor man kan mærke skiftet fra middelalderens borg til 1800-tallets nedlagte fæstning.
Korsør By- og Overfartsmuseum lyder interessant i vores ører, og vi håber på at kunne få et nærmere indblik i, hvad de store færger har betydet for byen. Og vi bliver ikke skuffet, for når vi træder ind i Korsør By- og Overfartsmuseum, er det som at åbne en port til byens puls gennem århundreder. Du står midt i den gamle fæstning, hvor de tykke mure og bastioner stadig bærer spor af krig, handel og overfart.
Vi tager fantasien med ind gennem udstillingerne, hvor vi næsten kan høre dampmaskinernes rytme og se færgerne glide ind og ud af havnen. Modeller, billeder og genstande viser, hvordan rejsen over bæltet ændrede sig fra jernbanefærgernes tunge vogne til bilfærgernes hektiske trafik. Det er en rejse gennem tid, hvor man ser for sig, at konger, soldater og almindelige rejsende krydser vandet. Det hele er tilrettelagt, så både børn og voksne kan gå på opdagelse. Der er plads til nysgerrighed og til at lade sig rive med af fortællingerne.
PROVIANTEN KLARES VED HAVNEN
Korsør Fæstning ligger som en markant bygning ved havnen, omgivet af voldgrav og grønne arealer. Foran fæstningen findes en gammel stejleplads, hvor fiskere traditionelt tørrede og reparerede garn. Stejlepladsen har ikke længere pæle, for bundgarnsfiskeriet er tæt på at uddø – hvis det ikke allerede er et overstået kapitel.
På retur er også erhvervsfiskeriet i Korsør, men Korsør Fiskerihavn har bevaret sit klassiske, maritime miljø. I havnens storhedstid var der 15 kuttere med Korsørs kendingsbogstaver KR, og fangsterne blev solgt på havnens egen auktion.
Tæt på fiskerihavnen ligger et fiskeudslag i et af de små lave huse. Her averteres med friske fisk, hjemmelavede salater og røgvarer. Fristelsen til at skulle sætte et par røgede sild til livs, når vi kommer tilbage på båden, er for stor, så vi må kigge indenfor. Det blev så til lidt mere end et kig, for der kom alligevel også lidt ekstra med i posen, som skal gøre det ud for et roligt måltid i aftenlyset over Storebælt.
FLERE MARITIME OPLEVELSER I VENTE
Natten er kort om sommeren. Det gør dagen så meget længere, og det passer os godt, for vi har lidt at samle op på i Korsørs gamle bydel. Men først morgenkaffe og en vejrudsigt, som lover fint spadserevejr. Hos vores nabo, Flådestation Korsør, er der aktivitet. Det er der nu altid, for flådestationen er den ene af Søværnets to hovedbaser i Danmark og hjemhavn for tre fregatter af Iver Huitfeldt-klassen (F361 Iver Huitfeldt, F362 Peter Willemoes, F363 Niels Juel), seks patruljefartøjer af Diana-klassen, miljøskibe som Gunnar Seidenfaden og Marie-Miljø samt Marinehjemmeværnsfartøjet MHV 813 Baunen. Fra Vessel Traffic Service Storebælt (VTS) i flådestationens hovedbygning overvåges trafikken i den internationale sejlrute gennem Storebælt, både som kontrol og som sikkerhed for at undgå påsejlinger af Storebæltsbroen. VTS har givet spottet os på deres overvågning, da vi i går passerede trafiksepareringen i Storebælt.
Turen går tilbage til området ved Fæstningen, for vi vil kigge ind i FGU Værftet, som er et aktivt træskibsværksted, der bygger videre på byens stolte maritime traditioner. Den nuværende bygning blev opført i 2013-2014 som en tro kopi af den gamle værftsbygning fra Korsør Havnesmedie.
I dag står den som en markant, rødmalet træbygning på Baadehavnsvej – kun få skridt fra Korsør Fæstning og tæt ved fiskerihavnen. Området har i generationer været centrum for bådebyggeri og maritime håndværk, og værftet viderefører denne arv, hvor unge hver dag bygger videre på byens stolte søfartstraditioner. I den karakteristiske røde træbygning ved havnen arbejder elever med træskibe, håndværk og historie – midt i duften af trætjære og savsmuld. Her har de bygget en autentisk kopi af de danske kanonjoller, der blev anvendt i krigen mod England i begyndelsen af 1800-tallet. Den seneste store opgave har været restaureringen af Danmarks ældste to-mastede Marstal-galease, Bien fra 1898. Man kan besøge Værftet på hverdage mellem 08.00 og 16.00.
KUNSTNERVÆRKSTEDET KABELDEPOTET
Ikke langt fra Værftet ligger Kunstnerværkstedet Kabeldepotet. Den markante grå træbygning fra 1906, oprindeligt brugt til opbevaring af søkabler, er i dag forvandlet til et inspirerende værksted for lokale kunstnere. Her arbejder omkring 40 medlemmer året rundt i et moderne glashus, der er bygget inde i den historiske bygning – en løsning, der både bevarer de gamle trækonstruktioner og skaber optimale rammer for kreativ udfoldelse.
Kabeldepotet er et arbejdssted og et åbent kulturhus, hvor besøgende kan opleve kunstnerne i aktion. Siden renoveringen i 2021 har mange gæster lagt vejen forbi for at opleve det arbejdende værksted og få den særlige oplevelse med at se det foregå i de historiske omgivelser. Uden for de opslåede gule porte er de små dannebrogsflag sat ud, hvilket betyder, at man er velkommen til at stikke hovedet ind. Og det gør vi. Vi ser, hvordan kunstnerne udfolder deres kreativitet på malerier, i keramik, glaskunst, grafik og andre udtryksformer. I udstillingsområdet kan vi betragte et lille udpluk af kunstnernes kunnen. Det er på tide at vende næserne mod lystbådehavnen igen og tage afsked med den tidligere færgeby, som nu er en broby. Og måske er broen et symbol på byens nye identitet, hvor fortid og fremtid forbindes? Men som også er bevidst om den maritime arv. Den slipper ganske givet ikke korsoranerne. Vi fik ikke set det hele. Vi ved, at vi ikke engang fik set det meste. Men vi fik set noget vigtigt, og resten kommer vi gerne tilbage efter
