Ønsker du at sejle i udlandet? Så er det altid en god idé at have et dansk nationalitetsbevis med.
Det hjælper vi selvfølgelig med at lave!
Vi skal bruge:
- Et udfyldt ansøgningsskema for nationalitetsbevis
- En kopi af dit pas, der viser både dit navn og dit foto.
- Et vellignende pasfoto af dig selv (3,5 cm x 2,5 cm).
- Dokumentation for ejerforhold på det lystfartøj, certifikatet skal gælde. Det kan enten være slutseddel , kvittering for fartøjet eller anden brugbar dokumentation.
Vejledning til udfyldelse af ansøgningen om dansk nationalitetsbevis
- Print skemaet ud
- Udfyld skemaet og send skemaet med posten, eller scan og mail det til info@dansketursejlere.dk
- Det er vigtigt at alle felter udfyldes med 100% korrekte oplysninger, da vi ellers ikke kan udstede det danske nationalitetsbevis.
- “Byggeværft” = Det værft der har bygget båden, er ikke altid det samme som bådtypen. Eksempelvis er det Marine Projecs, der bygger Princess Yachts, mens det er Saga Boats, der bygger Saga bådene.
- “Type på båden” = Eks. Saga 27, Princess 330, Hallberg Rassy 352 eller Najad 360.
- Alle mål opgives i meter med 2 decimaler.
- Når samtlige felter er udfyldt, skal du underskrive nederst på skemaet.
- Husk at informere os, om du ønsker beviset tilsendt fysisk og lamineret, eller du vil modtage det på mail.
Der indbetales kr. 250,- til dækning for udstedelsen af certifikatet. Indbetalingskort vil blive fremsendt eller mailet
OBS: Udstedelse af Nationalitetsbevis forudsætter medlemskab af Danske Tursejlere