SELV OM DER IKKE ER EN ”FLAGLOV” I DANMARK, SÅ BØR DANNEBROG TIL SØS DOG FØRES MED RESPEKT OG VÆRDIGHED.
Vi danskere kan godt lide det uformelle. Det er på mange måder en del af vores livsstil. Men når det kommer til anvendelsen af vores nationale symbol – Dannebrog – til søs, så bør vi udvise både respekt og værdighed. Det mener man i den upolitiske forening Danmarks-Samfundet, om flagets rette anvendelse. Danmarks-Samfundet har udgivet en publikation om, hvordan vi som sejlere anvender Dannebrog til søs korrekt. Og den gengiver vi højdepunkterne af her.
Yachtflaget
Det første Yachtflag blev hejst for første gang i 1865 af skibsreder H. P. Prior, der havde købt afdøde Frederik VIIs yacht s/s FALKEN i 1864. Efter at have udrustet skibet som lystyacht søgte Prior tilladelse til at føre særligt dansk splitflag. Tilladelsen blev givet ved kgl. resolution af 15. august 1865, der angiver, at flaget for danske lystyachter skal bestå af det danske orlogsflag med bokstaverne YF i guld i den øverste firkant nærmest masten. Farven er dybrød med hvidt kors. Flaget kan benyttes på alle dæks- og halvdæksbåde, der ejes af danske statsborgere. Yachtflaget må ikke benyttes på land.
Særlige yachtflag
Forskellige kongelige resolutioner fra 1873-1899 giver visse sejl- og roklubber tilladelse til at føre særlige kendetegn i flagets øverste kvadrat. Kongelig Dansk Yachtklub (K.D.Y) har tilladelse til at føre 3 stjerner i guld i øverste kvadrant.
Flagetikette og flagføring
National- eller Yachtflag føres efter samme regler. Flaget er landets symbol og skal derfor altid behandles på en værdig og pietetsfuld måde:
- Når flaget hejses, bør det sættes tæt ved flagknap eller blok.
- Når det hejses, kippes eller nedhales, må det ikke røre vandet eller dækket.
- Flaget bør altid være helt og rent. Man bør aldrig hejse et iturevet, snavset eller falmet flag.
- Hejsning og nedhaling af flaget skal foregå i et værdigt tempo.
- Ved flagning i havn, til anker eller under bugsering skal flaget føres ved et flagspil agter. Når fartøjet er under sejl eller for motor, kan flaget fortsat føres fastbundet til hækstagen.
Man skal være opmærksom på, at det hedder at hejse og nedhale flaget (hales ned), mens “at stryge flaget” er et gammelt udtryk for at overgive sig!
Flagets størrelse
Det rigtige størrelsesforhold er umuligt at angive, men med hensyn til flagspillets længde agter anbefales det, at hækflaget synligt kan bevæge sig op og ned til brug ved f.eks. kipning.
En gammel tommelfingerregel siger, at hækflaget bør have en sådan størrelse, at det lige holdes klar af vandet.
Flagning under sejl
Flaget kan altid føres fra et flagspil agter, hvilket er kutyme for langt de fleste lystsejlere. Flermastede fartøjer kan også flage fra mesantoppen eller gaffelens yderste nok.
Under kapsejlads
Under kapsejlads føres der normalt ikke nationalflag, men det er god skik at sætte flaget, når målstregen passeres – som tak for sejladsen – eller når kapsejladsen på et andet tidspunkt eventuelt afbrydes.
Flagtid
I havn og til ankers hejses flaget ved solopgang, dog tidligst kl. 8.00. Flaget nedhales hele året ved solnedgang. Modsat vore nabolande, som ofte lader flaget sidde om natten, er det en klar dansk tradition at nedhale flaget ved solnedgang og dermed undgå at ”flage for fanden”. Forlader besætningen fartøjet inden solnedgang, nedhales flaget, når man går fra borde og hejses igen, når man går om bord.
Til søs kan flaget føres døgnet rundt, men det bør altid føres, når man anløber eller afgår fra fremmed havn eller sejler i udenlandsk farvand. Ved ankomst til havn uden for flagtid nedhales flaget omgående ved anløb.
HILSEN TIL SØS OG TIL ANKERS
Hilsen mellem fartøjer, der mødes på søen, sker ved kipning med flaget – det nedhales langsomt til ca. halv og op igen en gang. Det hilsende fartøj holder flaget kippet, indtil det skib, der hilses på, også kipper. Så snart det skib, der hilses på, begynder at hejse flaget, haler det hilsende fartøj sit flag i top.
HØFLIGHEDSFLAG/GÆSTEFLAG
Ved sejlads til udlandet hejses værtsnationens flag i yderste styrbord flagfald under øverste saling. Det hejses ved normal flagtid under ophold i udlandet, og ellers ved ankomst til nationens farvand eller havn. Sejler man direkte fra egen havn til udenlandsk havn, kan høflighedsflaget sættes ved afrejse. For at hædre udenlandske gæster om bord, kan man føre vedkommendes nationsflag under styrbord saling, eller bagbord saling hvis styrbord saling skal bruges til værtsnationens flag i udlandet.
KLUBSTANDER
Klubstanderen er oftest en trekantet, vimpel hvis længde bør være ca. 1/20 af mastens højde og det dobbelte af vimplens højde. Klubstanderen kan føres på alle fartøjer, hvis ejer eller stedfortræder er medlem af pågældende klub, uanset nationalitetsforhold, og uden hensyn til om vedkommende er om bord. Til søs bør klubstanderen dog kun føres, hvis der er medlemmer om bord. Generelt kan klubstanderen være hejst døgnet rundt, uanset hvor båden opholder sig. Hvis man ønsker at fører flere standere, skal de sættes i aftagende vigtighed ind mod masten, eller under hinanden. Dette kan være tilfældet, hvis man er medlem af flere klubber med sejlsportstilknytning, også selvom disse er udenlandske.
Læs også mere om de forskellige flag her.
Denne artikel er fra Tursejleren 2023 – 2. udgave.