fbpx

Kontoret er lukket

Kontoret er lukket tirsdag den 3. december, da vi konverterer til nyt computersystem.
Vi forventer at være kørende igen onsdag d. 4. december. Indtil da bedes alle henvendelser sendes til os pr. mail.

Bådtjek Aps

Bådtjek ApS, som er en underafdeling af CDE Danish Marine Design ApS, betjenes af Lars T. Olsen, som har over 40 års erfaring med næsten 2500 besigtigelser af både herhjemme og i udlandet. Jeg arbejder for private, forsikringsselskaber og finansieringsinstitutter samt rådgiver bådkøbere i at træffe det rigtige bådvalg.

Jeg har derudover ekspertise inden for båddesign, bådbygning, dokumenthåndtering samt CE-mærkning, er IMCI certificeret Bådekspert med stor erfaring indenfor sejlsport og tursejlads og er et kendt ansigt i sejlermiljøet. Derudover besidder jeg Sønæringsbevis som Yachtskipper af 1. grad og ved hvilke krav, der stilles til at føre fritidsfartøjer overalt i verden.

Jeg gennemgår båden minutiøst og udarbejder en skriftlig rapport efter besigtigelsen, så man i ro og mag kan gennemgå sit forestående køb. Jeg ser også meget gerne, at man selv deltager i besigtigelsen, da det ofte er rart sammen med den sagkyndige at diskutere bådens stand, som besigtigelsen skrider frem.

Besigtigelsen består typisk af osmosecheck, indvendig og udvendig generel og strukturel gennemgang, evt. prøvesejlads, samt check af de medfølgende dokumenter.

Jeg checker ligeledes om båden er korrekt CE-mærket og er autoriseret til at udarbejde Tonnagemålebrev, hvis båden skal i Dansk Skibsregister. Efterfølgende er jeg også behjælpelig med at udfylde diverse formularer i forbindelse med registreringen.

Check også www.baadtjek.dk og kontakt evt. på tel.: 30304664 eller info@baadtjek.dk