Hus og inventar blev solgt, men familien Ginnerup har fundet ny ro i livet i den livlige Marselisborg Havn.
Sådan en fredag efter fyraften i Marselisborg Havn med 25 graders varme, afslappede folk på restauranterne med deres salater og Chardonnay. Både der ankommer, både der sejler ud. Afslappet travlhed på broerne. Og først og fremmest tid i cockpittet til samtale, samvær og sindsro. What’s not to like, som man siger på nudansk.
Vi nyder det. For os er det en frihed, som vi har længtes efter. En følelse af at være kommet hjem, udbryder Trine og Christian Suppli Ginnerup og lader et blik feje ud over havnen.
Vi er ombord på ”Maude” – en Bavaria Vision 50 – hos familien Suppli Ginnerup, der har virkeliggjort, hvad ikke så få går og drømmer om – ja måske taler om, men ikke får ført ud i livet. I 2019 realiserede de ikke blot deres hus og møbler men også trangen til forandring i livet. Og i livsstilen. Livet i villakvarteret var blevet for meget for parret.
FORANDRING SKAL DER TIL
– I 2018 kørte der en masse tanker rundt i mit hoved. Var vores prioriteringer i livet de rigtige for os? Vi knoklede med at holde hus og have. Arbejde, børn og hverdagens mange gøremål slugte tid. Jeg har brug for tid til reflektion, udvikling, kreativitet og det virkelige nærvær med Christian, børnene og resten af familien. Men tiden og kræfterne var brugt op, når jeg havde luget, gjort rent, vasket tøj, ryddet op, passet hund, fisk og høns, siger Trine og lukker en smittende latter ud.
Problemet var identificeret, men hvad var løsningen? En tanke plantede sig i dem begge i 2018 under en sommerferie på Lyø. Her så de sejlbåde ligge idyllisk for anker i bugten. Måske kunne købet af en sejlbåd være forløsende for drømmen. Her kunne de føle sig frie, og nærvær og samvær var ligesom givet i og med pladsen ombord satte rammerne. Men sejlbåd sammen med hus, have og samme travle hverdag? Den gik simpelthen ikke.
Men der var sået et frø, og en dag var frøet spiret, så vi kunne formulere en farbar vej: Hvad hvis vi boede på båden året rundt? Mindre plads, mindre vedligehold, mere samvær, nikker Christian.
MERE GRØNNE END BLÅ
Familien Ginnerup var i 2019 mere grønne end blå, for hverken Christian eller Trine kan på det tidspunkt siges at have meget erfaring med sejleriet. Christian havde sejlet jolle i sine unge dage. For Trine var sejlbåde et totalt ubetrådt territorium. Men tanken om at komme tæt på naturen og downsize til et minimum, der kunne rummes i en båd, skulle udleves. Familien havde kastet kærligheden på tidligere nævnt Bavaria Vision 50. Og med et nyerhvervet Duelighedsbevis i hånden, var Christian klar til at stævne ud.
Christian og Trine har fået talt sig varme. Man mærker, entusiasmen fra dengang stadig er til stede. Solen står stadigvæk stærkt ned over Marselisborg. Den tilbagelænede afslappethed har indfundet sig. Der er taget hul på weekenden i sejlermiljøet. Vi kigger rundt i havnen, hvor alle har sit at gøre. Også dem der ikke laver noget.
NEJ TAK TIL BÅD
Trine erindrer: – Selvfølgelig var vi også optaget af alle de praktiske og følelsesmæssige barrierer, der skulle overkommes ved en så gennemgribende flytning. Hvad med børnene og deres skole. Og kammeraterne og fritidsinteresserne. Børnene var med ned og besigtige båden, og de istemte bagefter, at de “i hvert fald ikke skulle bo på en båd”. Så var det sagt! Men sådan blev det altså alligevel. Og de har klaret det fint.
Familiens venner var også helt med på den spændende og frigørende forandring, når de fortalte om deres ideer. Mange af vennerne kunne sagtens se alle de mange fordele for sig. Indtil Christian og Trine kunne proklamere, at nu var hussalget gennemført, båden købt og flytningen nært forestående. Så kom tvivlen op hos vennerne. Kan man det? Sådan bare lige? Men det kunne Christian og Trine, for de ville det. Og det har netop givet så meget mere frihed og livgivende nærvær at komme hjem på båden.
MERE SEJLADS
På spørgsmålet om de sejler mere, end de forventede, da de startede deres projekt, svarer Trine friskt ”ja”, mens det fra Christian lyder lige så kækt ”nej”.
– Vi har indrettet båden på, at det er vores hjem. Og vi har indrettet arbejdslivet, så det kan lade sig gøre. Selv om jeg ikke er den store langturssejler, så nyder jeg tilværelsen på vandet. Vi har fået rutinen gennem småture i vores farvand, og for mig er det også mentaltræning. Men jeg bor ikke kun i båden for at sejle, siger Trine bestemt.
– Jeg kan godt få min lyst til at sejle opfyldt. Der er jo sejlere i havnen, som jeg kan sejle med. Jeg betragter det ikke som et pres at skulle sejle, blot fordi vi har båd. Vores båd er andet end en båd, forklarer Christian.
LEVER MERE
Trine arbejder som Kranio-Sakral terapeut og har sin klinik på havnen. Christian arbejder med IT og har rig mulighed for at arbejde hjemmefra. Så arbejdsliv og privatliv er ikke noget, der er milevidt fra hinanden. Det liv, der førhen var opdelt på så mange måder, hænger nu sammen. Og selv om solen ikke altid skinner som på denne sommerdag, så er sejlermiljøet fascinerende og givende.
– Vi plejer at sige, at vi har to årstider her i havnen. Den ene sidder vi i cockpittet. Den anden er vi under dæk. Hver årstid har sin charme. Men inspiration kan du altid finde. Miljøet her er så mangfoldigt – mere end det du finder i parcelhuskvarteret. Her er millionklassebåden side om side med de studerendes økonomibåd. Her er højt til loftet, og de sociale skel udviskes til fordel for et fællesskab. Det er unikt, siger Trine og Christian Suppli Ginnerup samstemmende.
Hvis du vil læse mere om Trine og Christians liv på båden Maude, så følg med her: www.downsizerliv.dk
Denne artikel er fra Tursejleren 2023 – 3. udgave.