Én af de mange fordele ved at være medlem af Danske Tursejlere er alle de arrangementer og forskellige tiltag, som du kan være en del af.

Du kan komme med på natsejlads her
Har du nogensinde set en stjernehimmel fra et kulsort skibsdæk? Hvis ja, så ved du hvorfor, at natsejlads kan være en helt ekstraordinær oplevelse. Hvis nej, så har du måske tøvet med at begive dig ud på vandet om natten på grund af usikkerheden om, hvad der venter dig i mørket.
Danske Tursejlere ønsker at afmysticifere natsejlads ved at invitere dig med ud på vandet efter mørkets frembrud. I trygge rammer ombord på en hjemmeværnskutter vil en erfaren guide formidle oplevelsen af sejlads om natten med fokus på navigation i mørke, vind og vejr og den omkringliggende natur. Du bliver bevæbnet med en god lommelygte, en natkikkert og viden om, hvad du skal være opmærksom på for at opleve dyrelivet på havet og langs kysten om natten.
Billetter til arrangementerne kan købes på Tursejlershoppen. Sejlads med marinehjemmeværnets fartøjer er gratis, men til dækning af forplejning, infomaterialer m.v. opkræves et gebyr på 100,- kr. for medlemmer og 150,- kr. for ikke medlemmer.
Natsejladserne er støttet med udlodningsmidler til friluftsliv fra Friluftsrådet.

Ankerlivet behøver ikke at erstatte havnelivet, men en nat for svaj i ny og næ kan give helt nye oplevelser med båden. Eventyr! Det kræver selvfølgelig, at du kan sove trygt om natten. Du skal vide, at ankeret ikke pludselig slipper.
Hvis du vil langturssejle, er det et must at lære at ankre. Men du snyder dig selv for mange sejleroplevelser ved ikke at gøre det herhjemme også. Du vil nemlig ikke kun lære hvordan du ankrer sikkert, men også opleve hvor mange eventyr der findes, hvis du engang imellem smider krogen.
Med foredraget får du sort bælte i ankring! Oplev Thomas Veber i København, Køge, Svendborg, Århus og Gråsten i oktober og november 2023.

Den svenske skærgård er stærkt vanedannende! Det vil de fleste, som har sejlet i den smukke natur blandt skær og skove kunne skrive under på.
Men ikke alle har endnu sat kursen mod de svenske kyster – selvom mange unægteligt taler om det. Det gælder ikke kun for nyere sejlere, men også for erfarne, hvor tanken om at krydse et større farvand eller zigzag-sejlads mellem ”farlige” skær indgyder til en vis tilbageholdenhed.
Men har man først prøvet det, vil man ofte vende tilbage til hjemhavnen med lidt ekstra rank ryg og med tanken i baghovedet ”det var da slet ikke så svært”.
Og netop den tanke er hele udgangspunktet for dette kursus om skærgårdssejlads, som Danske Tursejlere vil afholde i løbet af 2023. Her vil den erfarne skærgårdssejler, Nicolas Munk-Rechnitzer, tage interesserede i hånden og gennemgå de klassiske emner, som knytter sig til skærgårdssejlads herunder fortøjning ved klipper, navigation mellem skær og meget andet.
Har din klub interesse i at få besøg af Nicolas til et foredrag for jeres medlemmer og øvrige interesserede i løbet af året, så kontakt Danske Tursejleres sekretariat på info@dansketursejlere.dk.

Under overfladen i de danske farvande gemmer der sig en forunderlig verden. En verden af fantastiske væsner og smukke planter, som kun de færreste danskere har set med egne øjne – endnu færre om natten! For mens de fleste mennesker går ro og lægger sig under dynen, vågner en anden verden op til dåd.
I samarbejde med naturvejleder og dykker, Søren Larsen, giver Danske Tursejlere nu eventyrlystne vandhunde mulighed for at gå på opdagelse under overfladen i trygge rammer om natten. Med en guidet snorkeltur bliver deltagerne taget med i vandet efter mørkets frembrud.
Der snorkles på lavt vand og det kræver ingen særlige færdigheder for at kunne være med. Deltagerne får stillet alt det nødvendige udstyr til rådighed herunder bl.a. våddragt, dykkermaske og lygte. Det eneste, som skal medbringes er derfor kun en smule mod – og en god portion eventyrlyst.
Fem snorkelture afholdes i efteråret 2022 og det koster 50 kr. at deltage.
Køb billetter til arrangementerne her
Snorkelturene er støttet med udlodningsmidler til friluftsliv fra Friluftsrådet.
Få et godt grin og måske lidt stof til eftertanke når Danske Tursejlere, i samarbejde med en række sejlklubber, gentager succesen med en håndfuld særdeles underholdende foredrag med Danmarks største blærerøv – Mads Christensen.
14/11 Skive Sejlklub (udsolgt)
15/11 Sejlklubben København (udsolgt)
16/11 Hotel Scandic Odense (udsolgt)
17/11 Sønderborghus
Pris per deltager:
– Medlem af Danske Tursejlere: 100 kr.
– Ikke-medlem: 125 kr.
Prisen inkluderer en forfriskning i pausen.
At sejle på tur med ligesindede, eventyrlystne sejlere er en fantastisk oplevelse. Det er store naturoplevelser kombineret socialt samvær på molen, ved turbøjerne eller måske i en naturhavn. I dette foredrag får du en introduktion til fællessejlads, samt et par tips og tricks fra en erfaren sejler fra Marselisborg Sejlklub.
Nicolas har fra barnsben sejlet Danmark og Skandinavien tyndt. Han bruger en stor del af fritiden til at dele sine gode og dårlige sejlererfaringer som underviser i den lokale sejlerskole og som instruktør for Søsportens Sikkerhedsråds ‘Sejlsikkert-kampagne’.
Han oplever ofte at nysejlere lader sig unødigt begrænse i deres valg af destinationer udfra en uvished om fornødent udstyrs- og erfaringsniveau. Derudover kan han som familie-sejler nikke genkendende til den yngre del af sin besætnings behov for social omgang med jævnaldrende. Samtidigt føler han selv en tryghed og en aflastning i at kunne drøfte vejret og lokale forhold med andre sejlere.
For interesserede vil der efter oplægget blive åbnet op for spørgsmål og dialog omkring mulige sommertogter.
8. februar Marselisborg Sejlklub
Pris per deltager:
– Medlem af Danske Tursejlere eller Marselisborg Sejlklub: 25kr.
– Ikke-medlem: 75 kr.
Kan du ikke deltage i arrangementet, men er interesseret i lignende fremtidige arrangementer, så skriv dig på denne liste. Så vil vi holde dig informeret.

I år går sommertogtet til Tyskland, Polen og Bornholm. Togtet er stadig under planlægning, derfor kan der endnu forekomme ændringer. Vi starter efter planen på Femø, hvor vi mødes d. 18. juli. Herefter forventer vi bl.a. at anløbe følgende havne; Stubbekøbing, Klintholm, Stralsund, Wolgast, Swinoujscie og Kolobrzeg, hvorefter vi tager en uge på Bornholm. Den 7. august afslutter vi på Hammerhavn.
Turen bliver utroligt smuk med masser af kulturelle input. Alle er velkomne til at deltage på sommertogtet, uanset erfaring og bådtype.
OBS: Der er endnu pladser tilbage! Tilmeld dig via telefon til Danske Tursejleres sekretariat på telefon 70214242.

Den 2. juli 2022 kører verdens største cykelløb fra Roskilde. Målstregen ligger i Nyborg, hvor tusinder af entusiaster vil tage mod det imponerende og farverige felt.
Vi har i den anledning sammensat et rigtigt godt tilbud til dig, så du kan opleve Touren på nærmeste hold. Tour-pakken inkluderer
bl.a.:
Overnatning i Nyborg Marina (2. juli – 3. juli)
En forfriskning på terrassen ved Danske Tursejleres sekretariat
Spillekort, nøgleringe, kasket, indkøbsnet mm.
Skipperpakke fra SejlSikkert
Gratis lynkursus i servicering af din redningsvest
Hele Tour-pakken koster kun kr. 100,- og kan bestilles på Tursejlershoppen.

I februar er det tid til at begive sig ud på nye sejlereventyr, når langturssejler Klaus Mørch hanker op i danske sejlere og opfordrer til at sætte kursen mod nye, spændende destinationer. Mange sejlere er vant til deres lokalområde og tager sjældent på længere togter. Men hvis man skruer ned for bekymringerne og forbereder sig godt, åbner der sig helt nye muligheder og oplevelser langs de danske kyster.
Klaus drager paralleller til sin egen jordomsejling og fortæller bl.a. om forberedelser, sikkerhed, udstyr, natsejlads og ikke mindst den mentale indstilling, det kræver at bevæge sig ud over sine vante rammer. For det er ofte vanerne, der styrer vores liv og forhindrer os i at udleve det, vi i virkeligheden drømmer om.
Er du klar til at tage roret og gøre sejlerdrømmene til varige minder?
Dato: Torsdag 10. februar 2022
Tidspunkt: Kl. 19:00 – 22:00
Sted: Det Røde Pakhus, Havnevej 10, 4230 Skælskør
Arrangementet koster kr. 50,- og inkluderer en forfriskning i pausen.

OBS – ny dato! Grundet Covid-19 restriktioner udsættes foredraget til d. 5. maj.
Vi kan ikke komme udenom at elektroniske søkort bliver mere og mere almindelige. Selvom man har styr på sine søkort kan det være en helt ny verden, når man overgår til de elektroniske versioner.
Er du interesseret i at finde ud af hvordan du bruger elektroniske søkort samt deres fordele og ulemper, så kom til en lærerig aften i selskab med Jens Peter Weiss Hartmann, der arbejder i Geodatastyrelsen og er ekspert inden for netop dette område.
Desuden holder Hans Andersen Pedersen et oplæg vedr. hvordan lodserne i DanPilot oplever fritidssejlerne i forbindelse med deres lodsninger.
Dato: Torsdag d. 5. maj 2022
Tidspunkt: Kl. 19:00 – 21:30
Sted: Det Røde Pakhus, Havnevej 10, 4230 Skælskør
Arrangementet koster kr. 50,- og inkluderer en forfriskning i pausen + en lille overraskelse.

OBS: Arrangementet udsættes til efteråret 2022. Følg med på vores hjemmeside og sociale medier for opdateringer.
Ved du, hvad der sker, hvis du kommer i havsnød? Skulle uheldet være ude, mens du er på vandet, sættes et effektivt redningsberedskab i værk. Det ender ofte med at én af Danmarks redningshelikoptere går i luften for at yde assistance til havs.
Nu får du muligheden for at komme helt tæt på redningshelikopteren og det beredskab, der står klar 24 timer i døgnet hele året rundt. Vi har arrangeret en rundvisning på Flyvestation Aalborg, og som medlem af Danske Tursejlere kan du komme med helt gratis.
Følg med her på siden, hvor vi senere offentliggør dato og program for arrangementet.