fbpx

KONKURRENCER

Fotokonkurrence – 2024

Sejlads er en skøn og oplevelsesrig livsstil og det ønsker vi at fejre med en årlig fotokonkurrence. Så husk nu kameraet, når du skal ud at sejle! Fanger du et godt stemningsbillede, så send det ind til vores fotokonkurrence. Den løber resten af året, og du kan vinde lækre præmier fra Palby Marine.

Se hvordan du deltager her

Konkurrencen løber hele året

Følgende skal være opfyldt for at kunne deltage:

  • Motivet skal være sejlerrelateret
  • Billederne skal være minimum 1 MB store og i jpg format
  • Du kan sende max 5 billeder
  • Alle billeder skal sendes til info@dansketursejlere.dk for at komme i betragtning – skriv ‘Fotokonkurrence’ i emnefeltet
  • Skriv lidt om hvad der sker på billedet, samt hvor og hvornår det er taget
  • Husk at skrive dine kontaktoplysninger

Danske Tursejlere forbeholder sig retten til at anvende de indsendte billeder. Du kan sende fotos ind til konkurrencen 2024 hele året.

Årets Havn – 2024

Har du haft en dejlig oplevelse i havnen i løbet af året? Er der en havn, du særligt vil fremhæve for sin beliggenhed, service, miljø, stemning, børnevenlighed eller andet positivt? Så vær med i Danske Tursejleres konkurrence om at kåre Årets Havn.

Afstemning for Årets Havn 2024 åbnes d. 15. maj.

Fotokonkurrence – 2023

Sejlads er en skøn og oplevelsesrig livsstil og det ønsker vi at fejre med en årlig fotokonkurrence. Så husk nu kameraet, når du skal ud at sejle! Fanger du et godt stemningsbillede, så send det ind til vores fotokonkurrence. Den løber resten af året, og du kan vinde lækre præmier fra Palby Marine.

Årets Havn – 2023

Har du haft en dejlig oplevelse i havnen i løbet af året? Er der en havn, du særligt vil fremhæve for sin beliggenhed, service, miljø, stemning, børnevenlighed eller andet positivt? Så vær med i Danske Tursejleres konkurrence om at kåre Årets Havn. Du deltager samtidig i konkurrencen om lækre præmier, sponsoreret af Palby Marine.

Vis os din båd – 2023

Sejlere er ofte meget kreative og har hænderne skruet godt på. De er opfindsomme, når det kommer til at gøre livet ombord nemmere, mere sikkert, praktisk eller bare super hyggeligt. Derfor vil vi gerne se dine bud på en smart opfindelse eller tilpasning i båden, en unik og spændende indretning eller stil. Så kan du være med til at inspirere andre sejlere med din kreativitet – og vinde lækre præmier!

DT logo-konkurrence – 2022

Med årets første nummer af Tursejleren er der vedlagt et flot mærke med Danske Tursejleres logo. Mærket kan du sætte på din båd, så du også er med til at styrke vores synlighed og gennemslagskraft. Sender du et foto af mærket på din båd, er du med i vores logo-konkurrence, hvor du kan vinde en kikkert.

Læs mere

Konkurrencen løb til juli 2022

Når du sætter klistermærket på din båd hjælper du med at få udbredt det positive budskab til flere sejlere, som måske får lyst til at blive en del af vores sejlerfællesskab og bakke op om vores mærkesager.

Danske Tursejlere arbejder for:

  • Fjernelse af statsafgift på lystbådeforsikringer
  • Fri adgang til de indre danske farvande
  • Fornuftig og forståelig lovgivning
  • Ensartede bekendtgørelser
  • Fornuftig afmærkning i de indre danske farvande

Har du lyst til at være med i konkurrencen og understøtte vores sejlerfællesskab, så sæt logomærket på din båd, tag et billede og send det til info@dansketursejlere.dk sammen med dit navn medlemsnummer. 

Lav en kryddersnaps

Mange af os sejlere nyder naturen på vores sejlturen, og de seneste par år er det blevet mere og mere populært at bruge naturen og f.eks. indsamle urter, tang muslinger og andet til maden – og ikke mindst til en lækker hjemmelavet kryddersnaps. Og nu kan du være med i en spændende konkurrence om at levere den bedste kryddersnaps og fortællingen om den.

Læs mere

Konkurrencen løber året ud – 2022

Måske er det dig, der har den gode opskrift på en dejlig kryddersnaps? Og måske en fin historie om, hvor du finder de bær, frugter eller urter, dom giver en raffineret smag til din drik.

Del den med Danske Tursejleres medlemmer og vær med i konkurrencen om fine præmier:

  • Send os din bedste opskrift på en kryddersnaps til info@dansketursejlere.dk
  • Fortæl hvor du har fundet krydderurterne
  • Fortæl en særlig historie, der knytter sig til snapsen eller indsamlingen af ingredienserne

Et ekspertpanel fra Danske Tursejlere med overdommer Elise Søby i spidsen, vil bedømme historierne og opskrifterne og indstille de tre bedste til afprøvning. Efter en tilsvarende bryggeproces, smages der på snapsen og en vinder udpeges.