fbpx

Forsikring til sejl- og motorbåde

Hjem » Forsikring til sejl- og motorbåde

Med en bådforsikring gennem Danske Tursejlere er du i trygge hænder. Vi er agent for Søassurancen Danmark, og kan derfor tilbyde vores medlemmer særdeles attraktive forsikringer til sejl- og motorbåde. I modsætning til andre forsikringsselskaber, får du hos Danske Tursejlere meget mere end bare en forsikring – du får nemlig adgang til 300 turbøjer, et sejlermagasin og mange flere medlemsfordele.

Ansvarsforsikring

Dit medlemskab af Danske Tursejlere omfatter som udgangspunkt “Sejlerforsikring Ansvar”. Denne bådforsikring dækker eventuelle skader, som du kan gøres ansvarlig for. Den dækker altså ikke skader, du selv forvolder på din egen båd. Ansvarsforsikringen og medlemskab af Danske Tursejlere koster kr. 445,- for enkeltmedlemmer, og kr. 395,- hvis du er medlem af en sejlklub. Begge beløb er inklusiv bidrag til den lovpligtige garantifond.*

*Læs om garantifonden

*Bidraget til garantifonden er en konsekvens af oprettelsen af ”Garantifonden for uforsikrede eller ukendte fartøjer under 15 meter”, og udgør kr. 50,-.

Efter at Folketinget den 15. maj 2018 har vedtaget den nye lov om lovpligtig ansvarsforsikring for visse fartøjer (L 175) kan der blive opkrævet et farttillæg såfremt fartøjet er omfattet af denne lovgivning. Lloyds er medlem af den lovpligtige garantifond.

Kaskoforsikring

Hvis en anden forvolder skade på din båd, er det vedkommendes ansvarsforsikring, der dækker skaden. Men hvis vedkommende ikke har en bådforsikring, og du ikke har en kaskoforsikring, skal dine egne penge op af lommen. Med en kaskoforsikring hos Danske Tursejlere kan du sikre dig mod dette.

Herudover dækker kaskoforsikringen en bred vifte af skader som kollisioner, brand, hærværk, tyveri og skader forårsaget af naturkatastrofer som storm og lynnedslag.

Hos Danske Tursejlere fås vores kaskoforsikringer i 3 forskellige pakker: Bronze, Sølv og Guld. Læs mere om hvad de hver især dækker her.

Trolling forsikring

Danske Tursejlere har i samarbejde med Søassurancen Danmark og vores medlemsklubber udviklet en kaskoforsikring specielt tilpasset behovet for trollingbåde og andre småbåde. Denne bådforsikring tilbyder vi udelukkende til medlemmer af vores klubber.

Kasko Sejlerforsikring Trolling – læs forsikringsbetingelser

Sammenlign forsikringer

  • Vi forsikrer både med en bruttotonnage op til 20 BRT.
  • Medlemskabet og ansvarsforsikringen følger kalenderåret, dvs. forfalder hvert år ved årsskiftet.
  • Husk at opdatere og tilrette dine oplysninger, hvis du får en ny båd, skifter adresse eller lignende.


Ring til os på 70214242 ved eventuelle ændringer eller skriv en mail til info@dansketursejlere.dk.